anbragt og vilkår

brevkassespørgsmål

anbragt og vilkår

brevkassespørgsmål af
cecilie
17 år
Oprettet 3 år 3 måneder siden

Hej 

Jeg er en pige på 17 år har det meste af mit liv delt værelse med min bror da vi er tvillinger det startede med vi havde værelse sammen da jeg så blev lidt ældre fik min søster det værelse og så fik mig og min bror et nyt værelse så nu har vi værelse hver for sig men det ved jeg ikke om man kan sige fordi han bor på himsen over mig det vil sige jeg stadig ingen form for privat liv har han kan høre alt på mit værelse udover det kan jeg ikke snakke med nogen af mine venner om aften mit værelse er så lillet at jeg kun kan havde en 1 mandsseng stående og det gør det svært for mig at have venner eller kærste på besøg når der ikke er plads til det eller at min bror ligger lige over mig og skal gå igennem mit værelse hele tiden for at kunne kommer ud af værelset jeg syndes også det er meget ubehagligt at jeg ingen form for privatliv har jeg kan ikke rigtig klæde om på mit værelse det går også ham meget på da han er flov over at bo på værelse med mig han har ikke haft nogen venner med hjem som sådan fordi han ikke vil have flok ved vi bor på værelse sammen han syndes det pinligt når han er 17 år og det det syndes jeg også det er jeg har haft en kærste i 3 månder og har boet hjemme hos ham næsten 2 månder hvor jeg ikke har være hjemme eller på skolehjem min familie har ikke mødt ham endnu men vi tager toget her om nogen dage hjem til mig fordi min søster har fødselsdag det første gang han skal sove her det dog et problem da jeg kun har en 1 mandsseng ståene og en bror inde på sammen værelse. Jeg og min bror har prøvet at snakke med dem om det men det ender i en diskosion hvergang dette emne kommer op hver dag og det vil sige at der ikke er andet en skinerier der hjemme

Jeg kunne mærke at jeg ikke følte mig tilpas ved at være hjemme fordi det hele tiden var diskosiner og det høre jo til i en familie men syndes det var for meget og jeg ville bare væk hjemmefra jeg snakkede ikke med mine forældre om det fordi de vil nok ikke give mig lov jeg fandt så en uddannelse jeg kun kunne tage i en anden komunne det vil sige jeg har 2 timers offenligt trandsport i skole som gør at jeg kan bo på skolehjem så jeg følte var løsningen for mig for at komme væk hjemmefra men ved stadig ikke om det er den uddannelse jeg vil tage fordi hvis jeg vælger en anden uddannelse skal jeg flytte hjem igen fordi så er jeg ikke berettinget til at bo på skolehjem men vil bare ikke bo hjemme da jeg virkelig ikke kan lide det fordi jeg føler at jeg ingen ting må selvfølig skal mine forældre være beskyttene over for deres børn men syndes bare det er for meget at jeg fx ikke må sove hos en af mine veninder når vi har været sammen noget af aften og bor lige i nærheden jeg er 17 år og syndes ikke hun skal tage en beslutning for hvem jeg er sammen med har prøvet at forklare hende det men hun siger så længe du er under 18 år bestemmer jeg over dig, Jeg syndes virkelig ikke det er behagligt at bo hjemme men heller ikke på skolehjemmet dog er det meget bedre at bo på skolhjemmet end at bo hjemmme men igen det med privatliv jeg har en roomie som jeg heller ikke helt har fundet ud af at fungere med vi kender hinaden og var faktisk veninder før vi startede på skolehjemmet men alt har ændret sig vi har været så ueninge og har slet ikke kunne holde ud at bo på værelse sammen vi har snakket med nogen leder på skolehjemmet om at få et værelse hverfor sig men der er ikke flere ledige værelser vi har dog fået det til at fungere lidt bedre men snakker ikke rigtig på samme måde som vi gjorde før i tiden fordi vi bor på et lille værelse sammen og hænger op af hinaden hele tiden dermed har hun hele tiden veninder fra hendes klasse oppe på værelset og forstyre meget når jeg prøver at lave skolearbejde/ lektier kan heller ikke have min kæreste på besøg på skolehjemmet da min rommie er på værelset og igen det med privatliv han må fx heller ikke sove på skolehjemmet da det er regler dermed kommer der også mange andre der bor på skolehjemmet ind på værelserne unden at banke som ikke er behagligt jeg var fx. på vej i bad på et tidspunkt hvor jeg havde taget alt tøj af og næsten lige fået morgenkåbe på og der så er 3 der braser ind på værelset 2 af dem kendte jeg ikke og den sidste vidste jeg godt hvem var men min roomie vidste godt hvem det var bad dem om at gå ud med de forsod ikke noget syndes det var pinligt at jeg stod i morgenkåbe unden noget tøj inden under jeg har også prøvet hvor jeg lå og sov hvo folk så bare kommer ind jeg begyndte så at snakke med min roomie om hvordan jeg havde det men for hende var hun ligeglad jeg begyndte så at låse døren når jeg var alene på værelset men af brandsikkerhed er det ikke smart om natten at havde døren låst så gør at jeg ikke kan låse den når jeg ligger mig til at sove 

Som sagt har jeg en kærste efter de problemer jeg havde med min roomie og med privatliv på skolehjemmet men også der hjemme var jeg næsten kun sammen med min kærste og det ikke fordi jeg er gået i kærste mood at jeg er hos ham men efter alt det vil jeg heller være et sted hvor der ikke var nogen problemer og diskusoiner hele tiden og hvor jeg kunne få lidt mere privatliv under corona har jeg været hos ham fordi jeg føler det er ret at være et sted hvor der ikke er små meget på en gang men kan ikke blive ved med at bo hos ham det kan jeg ikke tillade mig og han skal heller ikke være bundet af mig dog kan det også ende ud i at vi bliver trætte af hinaden som jeg selvfølig ikke ønske jeg søger mere privat liv og ønsker derfor at flytte hjemmefra i en lejlighed men ved ikke hvor jeg skal skaffe de penge fra til at kunne få råd til at bo i lejlighed min mor kom ud for en skade for 3 år siden og har ikke fået et arbejde før nu hun er begyndt at være medhjælper og min far arbejder meget til økonominen passer der hjemme de vil aldrig kunne gå med til at betale for jeg kunne bo ude dog vil min mor og far ikke havde jeg skal flytte i en lejlighed 

Jeg ved ikke om komunnen kan hjælpe mig føler bare ikke jeg kan tillade mig at bo hos min kærste og vil bare have noget privatliv hvor det kun er mig og hvor jeg kan have min kærste på besøg og hvor jeg selv kan finde rundt i det hele da jeg har masser ting der skal passes fx. min sport hvor jeg er under landsholdet, skole, venner, kæreste og der udover lektier jeg har det lidt stramt men at finde rundt i det hele er lige kommet på nyt grundforløb hvor der er en masse nye mennesker men også ældre mennesker der er faktisk virkelig næsten ingen der er under 18 år som mig vi er ca 20 elever der fleste er mænd og kvinder der allerede at børn og er gift det svinger fra 25 til 52 jeg føler ikke jeg kan det samme som de andre jeg kommer fra en 10 klasse og de andre kommer fra universitetet eller lignene. Dog har jeg en udfordring at jeg er ordblind og gør at jeg er bange for de ser mig som umoden da jeg er under 18 han afsluttet flokeskolen og 10 klasse men jeg føler at jeg er klar til at gå et skidt og virke mere moden lære at tage ansvar så de også syndes det rart at være sammen med mig selvom aldersforskellen er stor

Mit overordnet spørgersmål er tror i at jeg kan få komunens hjælp til at kunne finde en læsing på det her fx. med en lejlighed til rådighed og hvis ja kan komunnerne snakke sammen så ledes at min komunne hvor min bopæl er snakker sammen med den komunne der er hvor min uddannelse er.så jeg kan bor der hvor min uddannelse er? hvis i ikke tror komunnen kan hjælpe hvad kan jeg så gøre kan jeg søge noget eller evt få noget støtte eller hvad kan man gøre?

Svar: 

Kære dig

Jeg kan godt forstå at du føler dig frustreret lige nu. Du beskriver at der er mange diskussioner derhjemme, og du føler ikke at du har noget privatliv, hverken derhjemme eller på skolehjemmet. Jeg synes det lyder til at du er rigtig god til at finde mulige løsninger du kan prøve af, f.eks. at snakke med lederen på skolehjemmet om at få hver jeres værelse, tale med din bror om jeres situation, og også ønsket om at få din egen lejlighed. Så jeg synes virkelig at du gør en indsats, også selvom det endnu ikke er lykkedes for dig. Jeg håber at du vil blive ved med at prøve. 

I den forbindelse, der skriver du om kommunen mon kan hjælpe dig med at finde et sted at bo. Det er svært for mig at svare helt enkelt på, fordi jeg ikke ved hvilken kommune du bor i. Men jeg ved at det er muligt for unge at søge om enkeltydelser til f.eks. indskud, og det kunne måske være en mulighed for dig. Det er også muligt at man kan flytte væk fra sine forældre inden man fylder 18, men det kræver at dine forældre også vil skrive under på lejekontrakten. Hvis kommunen skal hjælpe dig med at flytte hjemmefra før du fylder 18, så kaldes det, som i din titel, at blive anbragt. Det er en vurdering som kommunen skal lave, og her skal de også se på de omstændigheder du står i, f.eks. med skænderierne derhjemme, intet privatliv, osv. 

I første omgang, så vil jeg anbefale dig at tjekke vores ung-i sider, og se om du kan finde din kommune derinde. Så har du mulighed for at skrive et brevkassespørgsmål direkte til dem, eller fange dem på chatten. På den måde kan du få en mere klart svar på hvordan de kan hjælpe dig, og hvordan du kommer i gang. Se alle ung-i kommuner her.

En anden mulighed er at du venter til du er blevet 18 år, og så selv træffer beslutningen om at flytte hjemmefra. Så er der nemlig ikke nogen der kan stoppe dig, og du kan stadig søge om enkeltydelser ved kommunen til f.eks. indskud. 

Hvis din kommune ikke har en ung-i side her på Cyberhus, så kan du ringe ind til kommunens omstilling (du kan bare google "Kontakt -kommunens navn-" og fortælle at du gerne vil have råd og hjælp til at flytte hjemmefra, selvom du kun er 17 år. Så kan du hjælpe dig med at finde den rigtige medarbejder, som kan svare på dine spørgsmål. 

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig, og jeg håber at det gik godt med din kærestes besøg til din søsters fødselsdag. 

Kærlig hilsen 

Camilla

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program