Min gode ven

brevkassespørgsmål

Min gode ven

brevkassespørgsmål af
Nikoline
16 år
Oprettet 3 år 6 måneder siden

Jeg følte mig så efterladt af min gode veninde og ved ikke hvad jeg skal gøre!!! 

For et halvt år siden flyttede min  gode veninde skole, faktisk helt væk fra Holbæk, og nu er hun stort set forsvundet ud af mig liv. Før plejede vi altid at være sammen både efter og i skole. Vi er begge to sådan lidt nørdede og har ikke mange andre venner. Men det gjorde ikke noget for vi havde det godt og sjovt sammen med hinanden. Det var nok for os. NU er bare alene.  Hun bor langt væk og vi kan ikke bare ses. 

Vi skriver lidt sammen på snap, men det er slet ikke det samme. Jeg savner hende og ved ikke hvor jeg skal gå hen og finde nye venner. Jeg håber i kan hjælpe mig. 

Svar: 

Hej Nikoline

Jeg kan godt forstå at det er svært. Det er mega hårdt, når venner og veninder forsvinder ud af ens liv. I dit tilfælde, er det mere end en ven, det er også en person som du har delt dine interesser med. Når du går på jagt efter nye venskaber, skal du ikke lave om på dig selv. Men du skal erkende, at det er dig der skal ud og opsøge noget nyt. Du kan prøve at tænke, om der er nogle af dine klassekammerater som du har fælles interesser med? Du kan også prøve at møde nye unge mennesker, f.eks. ved at gå ned i din lokale ungdomsklub og/eller tilmelde dig et ungdomsskolehold. Hvis du synes at det er svært at tage det første skridt, kan du også tage kontakt til GirlTalk. Der er masser af piger, som har det på samme måde som dig, og de ansatte i GirlTalk, ved lige præcis hvordan du kommer videre.

Jeg tillader mig at linke til dem her:
https://girltalk.dk/

Jeg håber på det bedste for dig!

Med venlig hilsen
Mathis

holbækmathiss billede
Rådgiver fra Holbæk kommune har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program