Spørgeskema om overgangen fra anbringelse til eget hjem

blogindlæg

Spørgeskema om overgangen fra anbringelse til eget hjem

Skrevet af
Cyberhus
Oprettet 3 år 9 måneder siden

Har du mennesker omkring dig, som du føler dig tryg og tilpas med? Hvilken betydning har det for dig og dit liv, at du har lige præcis de mennesker i dit liv? Og hvordan fandt du dem? Måske oplever du det modsatte, og mangler at være en del af gode fællesskaber - i så fald hvad betyder det for dig og dit liv? Det er nogle af de spørgsmål, som vi meget gerne vil høre dine erfaringer og tanker om i et spørgeskema. 

Grunden til at vi gerne høre jeres erfaringer om lige præcis de her ting, er fordi vi er ved at undersøge, hvordan det er at være anbragt og skal til at flytte for sig selv. I den overgang kan mange føle sig alene og mangle mennesker omkring sig, som man er tryg og har det godt med. Og det kan være ret problematisk. Hvis man er en del af gode fællesskaber, kan sådan en overgang som det er flytte for sig selv, blive nemmere og ikke have de store konsekvenser, som det kan have, hvis man står helt alene. 

Vi vil derfor gerne undersøge, hvordan man kan gøre overgangen fra ens anbringelse til at flytte for sig selv lettere, så vi kan undgå, at så mange unge står alene i sådan en livsændrende situation, som det er at flytte for sig selv og skulle klare sig selv fra den ene dag til den anden. Derfor har vi brug for at høre om jeres erfaringer og tanker om at flytte hjemmefra, hvilken betydning det har for jer at være en del af gode fællesskaber, og hvad I forventer af de fællesskaber, I er en del af, så vi fremover kan hjælpe de unge, som skal til at flytte i egen bolig efter en anbringelse. Du behøver ikke at være anbragt for at deltage i spørgeskemaet, vi vil også gerne høre fra dig, der gerne vil dele dine tanker om fællesskaber, og hvad dine fællesskaber betyder for dig. Men vi vil også meget gerne høre fra dig, der er anbragt, og hvad dine tanker er om at skulle flytte i egen bolig. 

 

Vi afsluttede undersøgelsen 1. august, og er glade for alle der deltog. Hvis du har lyst til at dele dine tanker, er du stadig velkommen til at kommentere i indlægget her, da det er et emne, der er meget relevant og vigtigt at tale om. 

Mange hilsner fra Cyberhus teamet. 

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program