Far

brevkassespørgsmål

Far

brevkassespørgsmål af
Anonym
23 år
Oprettet 3 år 11 måneder siden

Min veninde s søn har kræft og da moren er indlagt passer jeg og kærsten på ham problemet er han siger mor slår mig og han vil meget gerne putte op af min kæreste med dyne og blive holdt om  og problemet er os vi jo nu tænker på bliver han virkelig slået  vi holder jo af ham og elsker ham selvom han ikke er vores 

Svar: 

Kære Anonym

Hvor er det dejligt at du og din kæreste har mulighed for at tage jer af din venindes søn, mens din veninde er indlagt. Det er rigtig godt at han kan være hos jer, og at han tydeligt føler sig meget tryg. 

Det er selvfølgelig meget alvorligt, når han giver udtryk for at han bliver slået derhjemme. Jeg er slet ikke i tvivl om at det er noget du og din kæreste skal lave en underretning på. En underretning er når man fortæller de sociale myndigheder om at et barn har det svært eller at et barn er udsat for fare. Nu ved jeg ikke hvilken kommune du, eller din veninde bor i, men hvis du googler kommunens navn, og "underretning" så vil du helt sikkert finde link til hvordan du kan komme i kontakt med de sociale myndigheder, og lave en underretning. Man kan både lave en underretning, hvor man oplyser hvem man er, men man kan også gøre det anonymt. 

Det afgørende er at du får det gjort, for din venindes søn, skal selvfølgelig have hjælp hvis han bliver slået derhjemme.
Jeg tænker også det kan være at din veninde har brug for hjælp. Når en forældre slår, kan det ofte være et udtryk for at der mangler overskud, og så kan de sociale myndigheder også hjælpe. Så at lave en underretning handler i høj grad både om at hjælpe din veninde, og din venindes søn. 

Venligst Elisa

Elisas billede
Elisa fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program