Kære dig, 

jeg kan sørme godt forstå du føler dig stresset og magtesløs, da der både er nogle ret væsentlige følelsesmæssige dilemmaer du står med og nogle praktiske udfordringer oven i hatten. Jeg vil dog understrege; du har mulighed for at gøre noget ved din situation, selvom det kan føles umuligt. Det du gør nu, ved at række ud efter støtte både i dit netværk og gennem rådgivning, er netop et skridt på vejen mod at gøre noget ved situationen og den afmagt du føler du står med. Det er vigtigt at man ikke føler man står alene, når noget er svært. 

Med den opsparing du har og hvis du også ejer en bil, vil man i kommunen sige, at du skal bruge af den opsparing du har eller sælge din formue (bilen). Ifht økonomisk hjælp er det derfor din bank og A-kasse du må lægge en plan med. 

Det bedste ville være hvis du fandt et arbejde, også selvom det ville være et midlertidigt arbejde som ikke var indenfor dit fag. Kig efter arbejde i det område du ønsker at flytte til og som er realistisk at få en bolig ved hurtigt. 

Du skriver din familie har ændret holdning til hvordan de synes du bør leve og har begrænset din frihed ifht. hvordan det plejede at være for dig. Det er svært for dig at forstå og du bliver ked af det og frustreret over den sociale kontrol dine forældre er begyndt på. Du skriver det startede efter du var flyttet på skolehjem og havde fået tatoveringer, da det sammen med at miste mødom, var de vigtigste værdier i din familie at holde fast i, så tilliden blev brudt imellem Jer. 

Jeg ved ikke præcis hvordan det er i Jeres familie, men jeg ved at en del andre unge kvinder der har mellemøstlig baggrund, har oplevet hvordan deres frihed er blevet begrænset i takt med de blev ældre, hvilket har været frustrerende og forvirrende for dem, da de netop har skulle tage et voksent ansvar meget tidligt i deres liv og der har været store forventninger til hvad de selvstændigt har skulle gøre da de var yngre. De oplever deres etnisk danske venner får mere frihed og selvstændighed i takt med at de bliver ældre, hvorfor det synes helt modsat for dem, at deres frihed blev indskrænket og de følte de blev kontrolleret og udspurgt konstant om hvad de foretog sig. Det resulterede i de følte de blev nødt til næsten at leve et dobbeltliv, hvor de måtte lyve overfor familien for at kunne gøre de ting de følte hørte til deres ungdomsliv, men som deres forældre ikke kunne acceptere. Det kan give et enormt pres psykisk, hvis man føler man skal skjule og lyve overfor sine nærmeste, og løgnene kan nogle kan vokse sig så store så afsløringen af dem kan blive endnu mere uoverskuelige. Jeg læser i dit brev at du også føler der er ting du bliver nødt til at skjule nu. Der er også nogen der føler de til sidst må gøre som deres forældre ønsker for at 'få fred' for en periode, fordi presset bliver for stort eller de ikke ønsker deres familie skal være skuffede, sårede eller stå i dårligt lys overfor netværket. Om det er det ene eller det andet, skaber det en stor belastning for ens psyke, og det kan være enormt ensomt. Derfor må man prøve at søge støtte hos nogen udefra - enten veninder, kæreste eller professionelle. 

Det er tydeligt ud fra hvad du skriver, at du selv har nogle stærke værdier, og ved hvad du vil og hvad du ikke vil være med til. Din familie har også stærke værdier, og nogle gange tager vi værdier med fra vores familie, men ofte skaber vi vores værdier i en blanding mellem det vi har fra vores familie som vi selv kan stå ved og det som vi har erfaret og taget til os udefra. Det er en del af det at blive voksen og blive til et individ. Mange mellemøstlige familiekulturer bygger på familien som en fælles størrelse, og derfor betragter man ikke individets egne behov som de vigtigste, men familiens behov kommer før alt andet. Det kan give nogle modstridende forhold, når man som ung er ved at skabe sin egen identitet og skal træffe nogle vigtige beslutninger for ens liv. 

Det du beskriver med at du skal mægle mellem dine forældre, når de er uvenner, må uden tvivl være udmattende og belastende for dig. Det er deres ansvar som voksne at løse deres uoverenstemmelser. Når de stejler så meget på at du ønsker at flytte hjemmefra, kan det også bunde i deres egen frygt for at miste den store betydning du har i familien og kontrollen over de valg du tager, når de ikke er der. De kan frygte at de valg vil være i uoverenstemmelse med deres værdier og dermed falde tilbage på dem som familie. Men de glemmer at du har taget nogle meget vigtige værdier med dig og langt størstedelen af dem vil være i overenstemmelse med din families. Som regel skal man selv ud og 'gøre sine fejl' for at lære at begå sig. Det er der desværre mange familier der frygter, da hver en fejl kan pege tilbage på dem som om de ikke gjorde deres opgave godt nok. 

Du skriver I ikke kan snakke sammen om disse ting. Du skal derfor finde ud af hvordan flytningen skal foregå. For at hjælpe dig selv skal du lægge en plan - skriv ned på en liste hvad du skal gøre og hvad der skal være på plads inden du flytter. Måske kan arbejde langt væk formilde selve flytningen overfor dine forældre, da arbejdet kræver du bor tættere på. Måske skal du slet ikke tale med dine forældre om noget af det. Det skal du have fundet ud af med dig selv - skal de vide det på forhånd, eller vil du flytte og så forholde dig til det bagefter?

Så er der noget praktisk ifht dine møbler. Det er hvad det er, hvis de ikke kan komme med dig - din trivsel er vigtigere. Med din opsparing kan du lægge et beløb af til indkøb af de vigtigste ting- kig på brugt marked og tænk det som en midlertidig løsning i en samlet plan. Så skal du involvere de nærmeste som kan støtte dig i din plan. Have dem med hele vejen, således at hvis du for en periode bryder med din familie, så har du nogen at læne dig op ad, mens det er svært og kan være ensomt. Husk at have noget at give dig til. Det kan mindske følelsen af magtesløshed, når vi arbejder på noget konkret. Det kan være fra helt små ting som tøjsortering, oprydning, kreative projekter, motion etc., men også indhold i hverdagen som feks. arbejde.Derfor vil mit råd være at finde arbejde før du tager de næste skridt med flytningen. Husk at du stadig kan søge det arbejde du er uddannet til selvom du feks. arbejder i en dagligvarebutik i mellemtiden.  Mht. bolig, så kan der gå noget tid før man kan overtage en bolig, så den tid skal du have regnet med i planen. Hvis du feks finder arbejde i Hvidovre kan du afdække boligmuligheder i det område. Heldigvis har du penge i din opsparing til at kunne betale et indskud/depositum, som jo ofte er 3 mdr's husleje. Med en bil kan du også være fleksibel ifht. job og bolig så afstandene kan være større. Hvis du sælger din bil til gengæld, kan det også lette i budgettet og så har du måske råd til en dyrere bolig. 

Prøv at skriv de forskellige scenarier ned med din veninde. Du kan for overskuelighedens skyld holde dig til 3 forskellige scanearier og så vælg en plan ud fra et af de tre scenarier og hold fast i den. Tingene kan tage noget tid, så du må være tålmodig og målrettet. 

Det er vigtigt du passer på dig selv og lytter efter din krops signaler. Indtil du er flyttet må du prøve at se om der er et sted du kan få et frirum. F.eks en løbetur udenfor? Og så hold fokus på den plan du har valgt og stol på din egen dømmekraft. 

De bedste hilsner 

Sophia