Komme væk hjemme fra

brevkassespørgsmål

Komme væk hjemme fra

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 4 år 1 måned siden

Hej jeg er en dreng på 16 og ville gerne vide hvad Jeg skal gøre. Jeg bor sammen med min mor og far, og jeg har det ikke så godt her hjemme, føler alting skal være på mine skulder og jeg skal havde alt nigaviteten i hjemmet. Jeg har en anden store bror som har haft det samme som mig og han siger til mig at han har et værelse til mig som jeg kan bruge hvis det bliver for meget der hjemme. Jeg har tænkt over det her i meget langt tid fordi jeg vil ikke skuffe nogen af dem, men jeg vil heller ikke være hjemme og bo, for der føler jeg mig ikke lykkelig men det gør jeg hos min bror. så hvad skal jeg gøre og hvem skal jeg snakke med for at jeg kan bo hos min bror 

Svar: 

Hej med dig

Hvor er det godt du skriver.

Det lyder som om det er tungt at være dig for tiden og som om du og din familie ikke trives. Du nævner ordet ”negativitet”. Det får mig til at tænke, at der nok ikke er så mange venlige ord i mellem jer, måske heller ikke mellem dine forældre.

Jeg forstår du har delt dine tanker med din bror og at han ønsker at hjælpe dig. Du skriver ikke hvor gammel han er eller hvordan han forsørger sig selv. Min erfaring er, at selv når en ældre bror af hjertet ønsker at hjælpe sin lillebror, kan det være en for stor opgave at tage ansvaret for en yngre søskende, ikke mindst fordi det også indebærer et økonomisk ansvar. Det er så værdifuldt for dig, at have et godt forhold til din bror og et fristed hvor du kan komme på besøg. Det må du gøre alt for at bevare.

Du skriver også, at du ikke ønsker at skuffe dine forældre, hvilket lader mig forstå, at du ønsker det bedste både for dem og for dig selv.

Jeg tænker derfor, at du og dine forældre måske kunne få hjælp til at få det bedre sammen og få løsnet op for negativiteten og det tunge på dine skuldre? Det kan virke helt umuligt, men måske er det det ikke og måske i det mindste et forsøg værd.

I Middelfart kommune har vi et særligt tilbud om anonym rådgivning. Man kan få op til tre samtaler helt gratis og helt anonymt. Man kan starte med at ringe på telefon og en meget erfaren familierådgiver vil besvare opkaldet. En familierådgiver er én, som er vant til at tale med og rådgive mange forskellige slags familier om mange forskellige slags problemer.

Mit råd til dig er at kontakte denne rådgivning, så du og din familie, på den ene eller den anden måde, kan få hjælp til at få det bedre.

https://www.middelfart.dk/Borger/Handicap%20og%20psykiatri/Tilbud%20og%20muligheder%20indenfor%20handicap%20og%20psykiatri/Dit%20Akuttilbud

Vi har også en chatrådgivning, hvor man kan chatte med en erfaren ungekonsulent.

https://cyberhus.dk/ung-i/middelfart

Jeg sender dig de varmeste tanker og et stort ønske om, at du og din familie finder den bedste løsning for jer alle.

De bedste hilsner fra

Rådgiver

MiddelfartHannes billede
Hanne fra Familiehuset i Middelfart har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program