Sex og sexulle ting

brevkassespørgsmål

Sex og sexulle ting

brevkassespørgsmål af
Laura
14 år
Oprettet 4 år 4 måneder siden

Hej brevkasse

Jeg er en pige på 14 år som har en kæreste jeg elsker af hele mit hjerte. Vi har været sammen i 7 måneder og er begyndt at snakke om at lave sexuelle ting. Jeg har allerede fået finger men vil gerne noget mere og det vil han også. Det skal lige siges Han er 15 år. 

Tror i godt at det kunne lykkes 

Hilsen Laura 

Svar: 

Kære dig, 

Jeg er rigtig glad for at høre, at du har fundet en sød kæreste, som du er rigtig glad for. Det er spændende og fantastisk at være forelsket! Det er helt naturligt, at I også begge begynder at interessere jer for det seksuelle, og det gør mig rigtig glad, at det lyder som om, I er gode til at snakke sammen om det. Det er super vigtigt, at man snakker sammen om de her ting, så man er helt sikker på, at man respekterer den andens grænser og passer på hinanden - og også får det bedste ud af det. Det er vigtigt, at I snakker om, hvad I kan lide, hvordan det føles og hvad der er rart. Når man begynder at lave seksuelle ting sammen, er det godt at tage det stille og roligt, så der er tid til at mærke efter, hvad man har lyst til. Der er mange forskellige måder at være seksuelle sammen på, og det er meget forskelligt, hvad man kan lide - I kan læse meget mere om alt relateret til sex her

Det er også rigtig vigtigt, at I husker at bruge kondom hver gang. Både for at undgå, at du bliver gravid (som altså også godt kan ske, selvom han trækker sig ud inden han kommer, så den metode duer ikke), men også for at undgå kønssygdomme. Kondomer kan købes i de fleste supermarkeder, Matas og apoteker. Det kan også være rart at bruge glidecreme, for at sikre at det glider let og ikke gør ondt. Sex skal ikke gøre ondt, hvis det gør, så stop. Når man som pige bliver tændt, bliver skeden våd og udvider sig en smule - hvis det gør ondt, når I har sex, kan det være fordi du ikke er tændt nok. Det er helt okay, og så skal I bare bruge lidt længere tid på at gøre dig klar. 

Husk at passe på hinanden og tale sammen om det hele - det er noget I går igennem sammen! 

Jeg håber, du kan bruge mit svar. 

Kærlig hilsen 

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program