Flirt

brevkassespørgsmål

Flirt

Hej Cyberhus.

Jeg føler mig lidt bagud med seksuelle oplevelser og det med at lave ting med en dreng i forhold til andre på min alder, omkring mig i min hverdag.

Både det med at have en tæt drengeven og evt. en kæreste synes jeg er rigtig svært, både at snakke om og at opleve in real life.

Jeg har aldrig haft en tæt drengeven og jeg føler det er fordi at alle folk tror man er forelsket i en dreng bare fordi man kigger på ham, snakker med ham eller laver ting med en dreng. Jeg ville ønske at jeg havde haft mindst en eller flere drengevenner da jeg var lidt yngre, men jeg fik først modet til at snakke med drenge da jeg forlod folkeskolen. Det skal siges at jeg også havde det socialt svært i folkeskolen.

Jeg har lige pt et godt øje til mere end en dreng på gymnasiet og selvfølgelig ved de det ikke. Selvom jeg gerne vil have en flirt, så tør jeg ikke tage det første skridt, fordi jeg er bange for at de ikke har et godt øje til mig, og så vil jeg bare føle mig som en weirdo, der tager kontakt til dem.

Jeg forstår godt, hvis min besked er lidt svær at forstå, da jeg selv mener at jeg skriver om to forskellige ting i samme beksed. Altså både om det "bare" at have en drengeven OG om det at tage første skridt til en mulig flirt.

Jeg føler mig også nogle gange ret desparat, men igen tør jeg ikke gøre noget ved min lyst til en flirt.
Jeg er så overtænkende hele tiden. Jeg tænker altid at jeg må tage mig sammen og skrive til drengen, inden han får øjnene op for en anden pige, men jeg ved ikke hvordan.

sorry for meget lang besked :((

Svar:

Kæreste dig,

Først og fremmest, så vil jeg sige, at det lyder som nogle ret normale tanker og bekymringer, du går med - især i din alder. I teenageårene tænker man helt vildt meget over, hvad andre tænker om én, hvad de siger om én, og hvad de synes om én. Derfor virker det også meget mere skræmmende at skulle "vove pelsen" og kaste sig ud i at snakke med fremmede - og måske særligt personer af et andet køn. Der kan også være en del sladder på gymnasier, sladder er i bund og grund ofte ret uskyldigt - omend det kan være irriterende. Så i bund og grund er det ofte ret ligegyldigt, hvad folk tænker og siger om én.

Jeg tror, det vigtigste for dig lige nu, er at arbejde med at se dig selv som god nok. Du er ikke en weirdo fordi du snakker med andre og tager kontakt - til gengæld kan det nærmere tolkes som udadvendt og åbent. Hvis du kan se dig selv som god nok, vil du kunne stole mere på, at andre også vil kunne se, hvor spændende du er. Oftest ser andre også dig, sådan som du ser dig selv. Så det bedste sted at starte er med dit syn på dig selv.

Når man møder nye mennesker, kan man være meget nervøs og tænke meget over, om man nu opfører sig "normalt". Det er lidt fjollet, for i virkeligheden burde man bare være sig selv. Der findes så mange mennsker i verden, man kan ikke være venner med alle. Så længe du er dig selv og tillader dig selv at være så særlig, unik og måske lidt mærkelig, som du nu engang er, så vil de rette mennesker se det som spændende - det de mennesker, du gerne vil have i dit liv.

Så, start indefra. Find ro i dig selv og husk på, at det kun er en god ting at være lidt mærkelig. Tag kontakt til de mennesker, du synes virker interessante. Synes de ikke det samme om dig, jamen så passer de ikke til dig. Det kan man hurtigt finde ud af, hvis man snakker lidt om hobbier, yndlingsfilm/serier/bøger, tanker om livet, eller hvad end man nu kan have en samtale om. Det virker skræmmende, men start med små skridt og små samtaler - på gangen, i kantinen, på instagram eller hvor det nu kan være.

Nu blev mit svar også lidt langt, jeg håber, du kan bruge det, og held og lykke! ;)

Sophie