Spiseforstyrelse?

brevkassespørgsmål

Spiseforstyrelse?

brevkassespørgsmål af
Alma
16 år
Oprettet 4 år 4 måneder siden

Jeg er bange for om jeg er ved at få en spiseforstyrrelse så jeg kunne godt tænke mig at snakke med nogen men kan man gøre det gratis i kommunen. Har ikke råd til psykolog. Skal mine forældre vide noget om det? 

Svar: 

Hej Alma.

Tak for din henvendelse. Super fedt du tager fat i dine problemer/bekymringer og opsøger hjælp. Langt de fleste tilbud der findes er anonyme og du behøver selvfølgelig ikke fortælle dine forældre om det. Men min erfaring som ungerådgiver siger, at det oftes kan være gavnligt at involvere forældrene på et tidspunkt. Det at få det sagt og kunne snakke åbent om de ting der fylder for dig, vil ofte have en positiv indvirkning på det videre forløb. Udover det vil også dine forældre kunne modtage rådgivning og hjælp til at kunne støtte dig bedst muligt, især hvis det skulle vise sig at du har en spiseforstyrrelse. 

Tilbud i Tønder Kommune: Desværre måtte landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade lukke deres fysiske rammer/lokaler her i Tønder og tilbyder derfor heller ikke mere personlige samtaler her i byen. Du kan dog med fordel,  gå ind på deres hjememside https://hjaelp.lmsos.dk/ hvor du kan læse mere om deres forskellige tilbud. Hos LMS kan du bl.a chatte med en rådgiver, modtage sms og videorådgivning eller kontakte en rådgiver over telefon i tidsrummet Ma 9-19  Ti-To fra 16-19.  Tilbudet er selvfølgelig anonymt og du behøver ikke involvere dine forældre. 

Udover det tilbyder PPR  ( pædgogisk, psykologisk rådgivning ) i Tønder Kommune  Anonym rådgivning for unge under 18 år.  Få mere oplysninger om tilbudet og mulighederne på: https://toender.dk/borger/familie-boern-og-unge/aaben-raadgivning-og-vej...

Skulle du have akut behov for at få snakket med en rådgiver kan du altid gå ind på cyberhus hjemmeside og chatte med en af deres rådgivere og du er også hjertelig velkommen til at kigge forbi Tønder chatten som har åben mandage fra 15.30-16.30. Her vil det vil være muligt at chatte anonymt med en af vores to søde ungerådgivere der.  https://cyberhus.dk/ung-i/toender

TønderKims billede
Kim - Ungerådgiver fra Tønder kommune har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program