Shit

brevkassespørgsmål

Shit

brevkassespørgsmål af
Kamilla
16 år
Oprettet 4 år 4 måneder siden

Hej jeg har et problem føler jeg selv. Jeg har haft mens i snart 3-4 år og fik p-piller men glemte at tage dem igså fik jeg en p-stav, det første 2-3 måneder var der intet men så begynte jeg vare at plet bløde og nu og 4 måneder efter bløder jeg så meget at det er til at bræk sig over, ig det stopper ALDRIG har konstant blødt nu i 5 uger eller mere... hjælp hva ska jeg gøre?

Svar: 

Hej Kamilla Tak for dit spørgsmål.  Hvis jeg forstår dig rigtigt, havde du en periode på 2-3 måneder uden blødninger efter du fik din p-stav. Men så begynde du at pletbløde og bløder nu så meget, at du er rigtig træt af det og det har varet i ca. 5 uger.  Det er ret normalt at blødninger bliver noget rod de første 4-6 måneder efter man har fået en p-stav. Det kan både være små pletblødninger hist og pist, men det kan også være kraftigere menstruationsagtige blødninger, der varer længere end normalt.  Jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig irriterende. Mit bedste råd er faktisk at holde ud indtil de ca. 6 måneder er gået. Det plejer at falde til ro og mange får ingen eller kun lidt svage blødninger herefter. Hvis du fortsat er meget generet efter de 6 måneder er gået, er det en god idé at tale med din egen læge om problemet. Nogle gange kan man give p-piller samtidig i en periode for at få styr på blødningerne.  Håber du kan bruge svaret til noget.  Med venlig hilsenMarco

Marcos billede
Marco fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program