Kan ikke få stiv :(((

brevkassespørgsmål

Kan ikke få stiv :(((

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Hej. Jeg har det problem at jeg ikke kan få stiv pik når jeg skal til at have sex. Jeg onanere dagligt og der kan jeg sagtens få stiv. Men når det gælder til det punkt hvor man tager tøjet af mister jeg helt det stive, og der er pisse irriterende at det skal ødelægge det hele. Hvad skal jeg gøre? Det noget der går mig meget på.

Svar: 

Kære dig, 

Jeg kan sagtens forstå, at det går dig på, at du ikke er stiv, når du gerne vil have sex. Det er frustrerende, at det hele virker fint, når du er alene, men ikke sammen med en anden. Dog er det ikke helt unormalt at opleve - særligt i din alder. Det kan der være flere årsager til. 

Den mest sandsynlige årsag kan være usikkerhed og præstationsangst. Det er helt normalt at føle et pres for at præstere, når det kommer til sex - det oplever nok nærmest alle. Sex er sårbart og intimt, og det kan virkelig gøre én nervøs. Nervøsitet kan sætte en god stopper for sexlysten - og derfor altså også rejsning. Nervøsitet er normalt at føle meget når man lige er begyndt at være seksuelt aktiv, men for de fleste bliver det bedre med tid og erfaring. Nervøsiteten bunder dog også ofte i nogle reelle usikkerheder, som er vigtige at arbejde med. Du skriver, at du mister det stive lige så snart, du skal til at tage tøjet af med en anden, og jeg tænker, om det kan have noget at gøre med en usikkerhed omkring dig selv og din krop? 

Det vigtigste, når man har sex, er at man føler sig godt tilpas med den, man har sex med. Når man føler sig tryg og accepteret, forsvinder mange af de usikkerheder og den nervøsitet man har, og det gør, at man kan slappe af og nyde det der foregår. For at nå til et punkt, hvor man er trygge med hinanden, må man kommunikere og lære hinanden at kende. Det er en kæmpe hjælp at kunne snakke med hinanden om sårbarheder og usikkerheder. 

Jeg tænker, at der er to ting, du kan overveje og arbejde lidt på. For det første, om du har nogle usikkerhed omkring dig selv, som du kan arbejde lidt på at overkomme. For det andet, hvorvidt du faktisk føler dig tryg og godt tilpas hos den, du skal have sex med? 

Jeg håber, du kan bruge mit svar. Læs mere om rejsning her

Sophie

 

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program