Problemer med rejsning

brevkassespørgsmål

Problemer med rejsning

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 4 år 5 måneder siden

Hej, jeg er en dreng på 16 og jeg synes at jeg problemer med at få rejsning når det er jeg skal til at have sex. Og mig og min Nye kæreste har snakket om og have sex. Og jeg er bange for at jeg ikke kan få en rejsning når det er. Men jeg synes bare det underligt at jeg ikke har problemer med at få det når jeg fx onanere. Kan jeg gøre noget ved det her problem?

Svar: 

Kære dig, 

Du skriver, at du kan have svært ved at få rejsning, når du skal have sex, og at du er bange for, at det sker med din kæreste. Jeg kan sagtens forstå, at det her går dig på, og at du er bange for, at det sker med din kæreste. Sex er en meget sårbar situation, og jeg tror næsten alle mennesker føler et pres om at gøre det rigtig godt, når de har sex. Man vil altid gerne være det bedste for den anden og imponere den anden, og derfor kan det også føles helt vildt ubehageligt, hvis man pludselig ikke kan. MEN. Det er faktisk helt normalt at have det sådan. Alle er nervøse, og jeg tror, langt de fleste mænd har oplevet rejsningsproblemer på et eller andet tidspunkt i deres liv. Ofte sker det, fordi man simpelthen tænker for meget, og måske føler et præstationspres - som virkelig sætter en stopper for rejsningen, og sexlysten for den sags skyld. Derfor er det vigtigt, at man føler sig meget tryg med den, man vil have sex med, og også at man ved, at der ikke er noget galt med eller forkert i, hvis man ikke får rejsning - det sker. Det er vigtigt, at man kan slappe af og lade sig selv rive med af stemningen, så man kan nyde hinanden. Det er også vigtigt at kommunikere med den, man har sex med, både så man kan fortælle hvad man godt kan lide, men også så man kan snakke om de ting, der måske er svære, for eksempel hvis man ikke lige kan slappe af og blive stiv, eller hvis man ikke har lyst en dag. 

Du kan læse mere om rejsning her

Jeg håber, du kan bruge mit svar og held og lykke. 

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program