What to do?!

brevkassespørgsmål

What to do?!

brevkassespørgsmål af
Maria
17 år
Oprettet 4 år 6 måneder siden

Hey jeg er en pige på 17 år og jeg har skåret i mig selv siden jeg var 14 år. Jeg har selvmordstanker hver eneste dag og tænker tit over om jeg skal tage livet af mig selv. Jeg syntes livet er total uoverskueligt og meningsløst. Jeg har total lavt selvværd og meget svært ved at være sammen med andre mennesker og jeg kan ikke rigtig snakke med nogen om det, for er mega bange for, at der ikke er nogen det vil forstå mig. 

Svar: 

Kære Maria

Hvor er det godt, at du skriver herind! Du har taget et modigt skridt ved at skrive herind og bede om hjælp. Det første skridt er ofte at overvinde sig selv og række ud til nogen og bede om hjælp. 

Det kan være rigtig svært og hårdt at gå med selvmordstanker hver dag. Det kan føles enormt ensomt at opleve, at livet er uoverskueligt og meningsløst. Og det kan være endnu sværere at åbne op over for andre og fortælle, hvad man kæmper med, og hvordan man har det. Derfor er det også helt forståeligt, at du er bange for, at der ikke vil være nogen, som vil forstå dig og den situation, som du står i. 

Heldigvis er du ikke den eneste unge, som kæmper med selvskade og selvmordstanker. Og der er hjælp at hente. Du kan benytte dig af online tilbud, hvor du kan ringe ind eller chatte med rådgivere omkring dine selvmordstanker. Mit råd til dig vil være at prøve vores 1-1 chat, hvor du kan få hjælp af en rådgiver til at takle svære tanker og selvskade. Du kan også ringe ind eller chatte med Livslinien, der arbejder med selvmordstanker. 

Jeg vil også råde dig til at opsøge egen læge og fortælle om din livssituation. Her kan du nemlig blive henvist til en psykolog, hvor du kan komme i et længerevarende forløb, der også på længere sigt vil kunne hjælpe dig ud af det svære. Under forløbet vil du fx kunne arbejde med at styrke din selvtillid og øve dig på at være sammen med andre mennesker og at kunne turde at snakke om det. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Venlig hilsen

Lucia

Luchias billede
Lucia fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program