piger har sex med piger

brevkassespørgsmål

piger har sex med piger

brevkassespørgsmål af
Mille
16 år
Oprettet 4 år 6 måneder siden

Okay, så jeg er sådan pretty sure, at jeg er lesbisk.

 

Men sagen er den, at jeg ALDRIG har været sammen med en pige. Har kun kysset med piger hvor vi begge har været pretty drunk you know.

Jeg skriver meget med en pige lige pt (ikke rigtigt følelser involveret endnu) men hvis nu det skulle ske, så vil jeg gerne være forberedt.

 

Så mit spørgsmål lyder: hvordan har piger sex? 

I skolen lærer man kun om mand til kvinde sex, men aldrig kvinde til kvinde, så har ingen ide om hvordan det foregår. Har du evt nogle ideer eller forslag til hvor man kan læse sig klogere?

det er jo godt at være forberedt på sex du ved

 

på forhånd taaak

Svar: 

Kære dig, 

Tak, fordi du skriver! Jeg er sikker på, du ikke er den eneste, der går rundt med lige præcis de tanker, som du beskriver i dit brev. Du skriver, at du er ret sikker på, du er lesbisk og er nysgerrig på at høre mere om, hvordan man, som pige har sex med en anden pige. Du har også helt ret i, at nogle skolers seksualundervisning desværre ikke altid er særlig detaljeret i forhold til, hvordan man egentlig har sex og da særligt, hvordan man har sex med en af samme biologiske køn som en selv. Der er nok flere årsager til dette, både at det stadig kan være lidt tabubelagt at snakke om sex, men måske også fordi det er svært at svare kort og konkret på, hvordan man egentlig har sex. Jeg kan heller ikke her give dig et helt klart svar på, hvordan piger har sex med hinanden, for det kommer helt og aldeles an på, hvem det er. Vi er alle forskellige, og vi kan alle lide forskellige ting. Det er en rigtig god idé at lære sin egen krop godt at kende først, så kan man nemlig lettere vise den anden, hvad man godt kan lide. Så mit første råd til dig vil helt sikkert være at onanere og udforske din krop! 

Sex er rigtig mange forskellige ting, og der er derfor også rigtig mange forskellige måder at have sex på. Det kan være man kan lide at bruge lang tid på at slikke den anden eller røre ved hinanden, men det kan også være man synes det er spændende at have sexlegetøj med. Du kan tænke over, hvordan du selv godt kan lide at blive rørt ved og så prøve det af med en anden. Vigtigst af alt er, at man er opmærksom på den andens reaktioner og signaler, og at man snakker sammen. Du kan læse en masse mere om sex og også sex mellem to piger her

Jeg håber, du kan bruge mit svar, og held og lykke!

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program