jeg er alene

brevkassespørgsmål

jeg er alene

brevkassespørgsmål af
yumna
15 år
Oprettet 4 år 6 måneder siden

kære anonym voksen                                                                                                                                                                                                                                        Ingen lytter til mig. jeg har alt ind i mig og der er ikke nogle jeg kan dele min sorg og min glæde med. jeg hader alle voksene selv min forældre. fordi de behandler mig uretfærdeligt og ikke vil dele noget med mig. jeg er sorget dybt og tænker være dag på at begår selvmord siden jeg ikke har nogle eller bare ordet kærlighed omkring mig. jeg har ikke en veninde/ven jeg kan stole på. jeg har ikke en famillie jeg kan stole på. jeg har ikke engang en kæreste jeg kan snakke med. Er det virkelig det man kalder for et liv. for mig er livet så uretfærdeligt. 

m.v.h 15 årig pige 

 

Svar: 

Kære Yumna

Jeg er enormt ked af at høre, at du har det svært, og at du ikke føler, at der er nogen, som du kan snakke med om det hele. Det er rigtig godt, at du er kommet forbi her i brevkassen, for alle fortjener at blive lyttet til og få hjælp, når det hele bare føles uoverkommeligt og hårdt. 

Du skriver, at du hver dag tænker på at begå selvmord, og det vil jeg gerne starte med at knytte et par ord til. Jeg forstår godt, at de her tanker kommer, når man føler sig så overvældet, som det er tydeligt for mig, at du gør. Det er naturligt, at man bliver træt, og at man ikke orker mere, hvis man ikke rigtig føler, at noget går ens vej, men det er vigtigt for mig at fortælle dig, at selvmord ikke er løsningen, og at tingene kan og vil blive bedre. Det kan tage tid, og det kan tage hårdt arbejde, men tingene kan blive bedre, og livet er fyldt med meget mere glæde og fantastiske oplevelser, end vi som mennesker oplever og mærker, når vi har det svært. Det er nemlig sådan, at når vi har det skidt, så kommer vi hurtigt til at se mere negativt på tingene, og det kan simpelthen være svært at opdage de gode ting i hverdagen. Det er ikke noget, som sker bevidst, og det er på den måde ikke noget, man vælger at gøre, men det sker, og i sådanne tilfælde så tænker jeg, at det kan være rart at blive mindet om, at der er masser af gode ting ved livet, også selvom man selv står i en situation, hvor der er noget, som gør det svært at se det. 

Men hvordan griber man det så an, når tingene er svære? De fleste kan virkelig have stor gavn af at snakke med nogen om de svære ting, og det virker også til, at det er det, som du gerne ønsker og prøver at få til. Og det er mega stærkt gået. Det kan være helt vildt svært at åbne op overfor folk, så det er bare fantastisk, at du tør, og at du prøver. At du på nuværende tidspunkt ikke føler, at folk så har lyttet, det forstår jeg virkelig godt, at det er mega frustrerende og hårdt, men jeg synes, at du skal huske på, at du har og stadig gør noget godt for dig selv, når du åbner op. Hvad end det er overfor folk i din dagligdag eller f.eks. her i brevkassen. For det jeg tænker, det er, om det måske kunne være en mulighed at få en snak med nogen, som ikke kender dig? Det kan f.eks. være en psykolog, en læge, en anden form for rådgiver, eller måske en online? F.eks. kan du kigge forbi vores 1-1 chat, men der er også muligheder hos Livslinjen, Børnetelefonen eller Psykiatrifonden, hvor man flere steder både kan ringe, SMS'e eller chatte, alt efter hvad man har det bedst med. Det er ikke sikkert, at det er her, man finder løsningen, som fixer det hele, men her vil man altid møde en rådgiver, som lytter, og som vil gøre sit bedste for at hjælpe dig eller hjælpe dig med at finde nogen eller noget, som kan hjælpe dig. En anden mulighed er også at tjekke vores liste over kommuner, som har deres egen chat. Hvis din kommune er på den her liste, så er der gennem deres kommunechat nemlig mulighed for at tale med en rådgiver, som ved meget om hvilke forskellige former for hjælp, der er i lige præcis din kommune. Så det kan også være en mulighed, hvis du har mod på det. 

Jeg forstår godt, at det er svært, hårdt, træls og frustrerende at stå, hvor du står lige nu, men jeg håber, at du alligevel med mit svar har fået nogle ideer til, hvor du kan finde noget hjælp, for som sagt så kan og vil det blive bedre. Jeg tror på dig og sender titusind virtuelle kram din vej. Du må aldrig tøve med at komme forbi, for du vil altid være velkommen her. Jeg ønsker dig alt det bedste. 

Varme og positive tanker

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program