onani

brevkassespørgsmål

onani

brevkassespørgsmål af
Annonym
13 år
Oprettet 4 år 7 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 13 år, hver gang jeg onnanere når så kommer så føltes det ikke så rart er lige begyndt at onnanere så ved ikke om det bare er en ting jeg skal venne med til eller om jeg har et problem

Svar: 

Hey Anonym

Du skriver at det føles ubehageligt når du onanerer, og jeg kan godt forstå, hvis du er blevet lidt forskrækket. 

Som jeg forstå dig, så gør det ikke ondt, men du oplever mere en følelse, som du ikke bryder dig om? Det skal selvfølgelig ikke gøre ondt at onanere, men det kan godt være en meget speciel følelse, man oplever. Det er jo en følelse der er helt ny, og mange bliver faktisk lidt overraskede, eller måske ligefrem lidt forskrækkede. 

Den der følelse man kan få i kroppen når man onanerer, kan føles forskelligt fra person til person. Men mange oplever en varm, kildende følelse. Måske starter det omkring maven og penis, men de fleste oplever nok at følelsen breder sig til hele kroppen, og bliver kraftigere og kraftigere. Man kan måske endda få lidt hjertebanken, og føle sig helt svimmel? Hvis det er sådan en følelse du oplever, lyder det som en helt almindelig følelse som er en del af onani. Måske skal du bare vende dig til følelsen? Du kan måske prøve at go lidt mere stille og roligt frem, når du onanerer, så du ikke bliver så overvældet af den her følelse, men måske lidt bedre kan følge med. 

Held og lykke med det
Lasse

Lasses billede
Lasse fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program