Ses vi på onsdag?

blogindlæg

Ses vi på onsdag?

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 4 år 8 måneder siden

Kære alle,

Tak, for en rigtig hyggelig aften i Venteværelset i onsdags! Vi snakkede om en del forskellige spændende ting, for eksempel det at skulle lukke et godt og vigtigt “kapitel” i ens liv for at starte et nyt. Sådan et kapitel kan for eksempel være efterskole, hvor de fleste når året er slut bliver lidt nedtrykte og savner den gode tid. Man kan komme til at have alle mulige negative tanker om det næste “kapitel”, fordi man bare gerne vil blive i det, man er blevet vant til. Vi snakkede om, at det nok fortsætter hele livet - vi starter og slutter kapitler hele tiden. Det kan være svært og sørgeligt, men ofte er de nye kapitler et helt nyt eventyr.

På onsdag åbner Venteværelset igen fra 18.30-20.30. For nogle af jer kan det være, at sommerferien nærmer sig sin afslutning, og i forlængelse af sidste uges chat, så tænker jeg, at det måske kunne være rart og spændende at snakke lidt om de ting, som venter jer efter ferien, og hvilke tanker som følger med? Måske I skal tilbage til det, I kender, men måske for nogle af jer, der også venter noget nyt? For eksempel en ny klasse eller måske efterskole? Uanset så kan opstart efter ferien give anledning til spænding, nervøsitet, begejstring eller måske noget helt fjerde, og hvis I har lyst, så kan det være noget af det, vi kan snakke om. Ellers er ordet jeres, og vi vil hygge os og snakke om det, som betyder noget for jer.

Jeg håber på at se en masse af jer!

De bedste hilsner

GruppechatTeam

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program