Kom forbi venteværelset i morgen!

blogindlæg

Kom forbi venteværelset i morgen!

Skrevet af
Gruppechat
Oprettet 4 år 9 måneder siden

Kære alle

Tak for en rigtig god chat i torsdags. Vi fik snakket om lidt forskellige ting. 

En ting vi kom omkring var, at det kan være svært at have ferie, hvis man ikke har så mange planer. Så kan det hurtigt blive kedeligt eller man kan komme til at føle sig ensom. Nogle af jer havde også svære ved at fylde tiden ud om aftenen og når man ikke kan sove om natten. Vi snakkede om at det kan være en god idé at læse bøger, se youtube, træne eller få en hobby. 

Et andet emne vi kom omkring var hvordan man bliver mødt når man har en psykisk sygdom. Der var flere der havde dårlige erfaringer med psykiatrien og kommunen. Flere af jer følte jer oversete, og oplevede at der ikke blev lyttet til jer. 

Til sidst kom vi ind på ensomhed, og vi snakkede om at det ofte er når man er alene, at ensomheden mærkes ekstra stærkt. Når man har det svært, føler sig ensom og ikke oplever at andre ser det, kan det være fristende at begynde at selvskade for at undgå at mærke de ubehagelige følelser. Problemet er bare, at det kan være rigtig svært at stoppe igen, når man først er begyndt at selvskade, og selvom det måske opleves som en lettelse i situationen hjælper selvskade ikke på sigt, men kan faktisk være med til at fastholde en i de svære følelser.

I morgen, onsdag, åbner Venteværelset igen - fra kl. 18 til 21 - og jeg glæder mig til at se jer. Vi snakker om det, der fylder hos jer, det kan være fortsættelse af snakken fra sidste uge, men det kan også være nye emner. Måske nogle af jer har travlt med sommerferie og glæder jer til at komme ud og rejse, måske I lige er kommet hjem fra en rejse, eller måske I holder sommer herhjemme i Danmark. Ligegyldig hvad kan sommerferien betyde mange ting, ofte betyder sommerferie, at man tilbringer rigtig meget tid med familien, og mindre tid med vennerne. Det kan være rart, men det kan heller ikke altid være lige let. Det kan være rart at finde ud af, at der er andre, der føler ligesom én selv, og her er chatten en god mulighed. Så kom forbi chatten og hyg, del, åben op! Jeg glæder mig til at se dig! 

Det foregår på Gruppechat.dk! 

Kærlige hilsner

Gruppechat Team

 

Deltag i gruppechats på cyberhus.dk/gruppechat // Du er ikke alene

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program