Mit liv som teenager giver mig bekymringer nu

brevkassespørgsmål

Mit liv som teenager giver mig bekymringer nu

brevkassespørgsmål af
Jen
19 år
Oprettet 4 år 10 måneder siden

Hej Cyberhus,

Mit liv som teenager var slet ikke nemt. Jeg var dybt deprimeret og jeg sled rigtig hårdt i skolen for at få gode karaktere, som jeg sjældent fik da de fleste af mine lære så ned på mig (hvilket der har været møde om osv). Jeg var også samtidig overvægtig, og mine forældre tvang mig på en diet hvor man næsten ikke skulle spise noget. Det resulterede i, at jeg begyndte at stjæle slik fra kiosker fordi jeg havde en konstant lyst til at få noget sukker i systemet, da jeg var stresset, træt og hele tiden sulten. 

Udover det begyndte andre fra min klasse at mobbe mig på grund af mine lave karaktere, da jeg gik på en privat skole hvor eleverne generelt gik meget op i deres karaktere. 

Min elskede hund som jeg var vokset op med døde af alderdom, hvilket min farmor og bedstefar også gjorde cirka et år efter, som jeg var meget tætte med. Min moster fik en tumor i hjernen, min far fik en blodprop, min søster kom i en bilullykke 2 gange (som hun heldigvis overlevede uden voldsomme kvæstelser). Min faster har også fået konstateret Alzheimers, og jeg udviklede angst og OCD.

jeg var også oftest oppe at skændes med mine forældre, hvilket fik mig til at stærkt overveje til tider, at løbe hjemmefra. Jeg begyndte også at gå fra at være bange for døden, til at være ligeglad med den og endda tænke, at jeg ville ikke opleve alle de her uheld hvis jeg ikke var her længere, hvor jeg konluderede, at jeg havde fået selvmordstanker.

Jeg snakkede med en psykolog i en lang periode, men det viste sig at jeg ikke fik det bedre af det, og der bliver stadigvæk overvejet, om jeg skal tage medicin.

Samtidigt med alle stridighederne, udviklede jeg en dårlig vane med at onanere til taboo porno (cirka da jeg var 13 - 15). Jeg fandt disse fiktionelle historier på flere forskellige hjemmesider omkring børn der havde sex med voksne. Jeg så også nogle enkelte vidoer med mennesker der havde sex med dyr. Det er stadig noget jeg skammer mig over i dag, og jeg stiller oftest mig selv spørgsmålet, om jeg er pædofil eller zoofile, selvom jeg faktisk aldrig har kigget på et rigtigt barn eller dyr og har syntes at de var seksuelt attraktive. Da jeg lå mærke til hvad det var for noget porno jeg sp, stoppede jeg straks med at se det. Jeg var så skræmt og væmmede mig over det, at jeg udviklede OCD og POCD. Min største frygt er at jeg har udviklet et slags fetish for det eller faktisk er pædofil og zoofil. Alligevel har jeg ingen tanker eller fantasier om det, og det har jeg faktisk aldrig haft. Det var bare noget der kunne lette stress, og ikke andet.

Jeg oplever også oftest at jeg tror jeg har gjort noget forfærdeligt, men ikke kan huske det. At jeg har taget stoffer, voldtaget min nye hund, tortureret et dyr Osv. Hvilket piner mig hårdt hver dag da jeg ikke kan huske nogle af disse ting, og der er teknisk intet bevis på at jeg har gjort det.

Jeg er bange for rigtig mange ting. At være pædofil, zoofil, eller at bare kunne have fetish for sådanne ting. Jeg er bange for at jeg er traumatiseret. Egentlig var det børneafdelingen som var ovre og tage fat i os, men jeg snakkede aldrig med en psykiater. Samtidigt tror jeg også, at jeg slet ikke har det dårligt, og at jeg opføre mig således for at få sympati, hvilket føles forkert da jeg godt ved at der sker meget inde i mit hoved.

Jeg har brug for nogle råd. Jeg føler ikke at jeg er kommet nogle vegne med mig selv, og det piner mig inderligt. Jeg vil gerne få det bedre, men det føles som om at jeg har succesfuldt ruineret mig selv, og at der er intet at gøre nu. Dem omkring mig har så mange andre problemer, jeg har ikke lyst til at byrde dem mere med mine.

Mange tak på forhånd.

Svar: 

Kære Jen!

Tak for dit ærlige og modige brev. Du har har oplevet meget trist i dit unge liv. I din måde at beskrive på mærker jeg din humor. Det er din styrke. Jeg fornemmer en ung pige, der er klog på sine omgivelser. I dit brev hører jeg en pige, der savner nærvær. Du savner voksne, der tør se dig som personen Jen uden diverse diagnoser. 

Du har kastet dig over forskellige former for misbrug (porno og trøstespise) for at komme af med dine følelser. Det er sejt, at du åbent fortæller om det. Jeg tror, at du skal stå ved dine tanker om, at du ingen porno fantasier har om børn og dyr. Ergo så er du ikke pædofil eller zoofil. Det jeg hører er, at du har haft brug for at gå helt ud til grænsen for på den måde at få afløb for dine triste oplevelser i livet.

Du har haft selvmordstanker. En anden måde at tænke sig væk fra fra alle de triste oplevelser. Du skriver da i datid, så jeg opfatter det som, at de tanker har været. De var et resultat af den masive mængde af uheld.

Du beskriver, at du oplever, at du tror du har gjort noget forfærdeligt. Jeg hører det som om, at du har en god fantasi, som især kan få mere plads, når man som dig står i en uoverskuelig situation.

Mine råd til dig er;

- tal med din læge om din situation. Måske du kan få en anden psykolog. Eller anden hjælp

- et åbent anonymt rådgivningssted for unge, der som dig står meget alene er headpace.dk

-  et terapi tilbud for unge over 18 år med en belastet barndom Bast

- et højskole ophold eller et uddannelsesophold hvor du kommer langt væk hjemmefra

- et mentorforløb af kommunen. Jeg fandt følgende citat fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekuttering; Kommunerne kan tilbyde en borger mentorstøtte for at hjælpe borgeren til at opnå eller fastholde et uddannelsesrettet, et beskæftigelsesrettet forløb eller et job.

- dyrk noget du holder af, en hobby, sport m.m. fx skrive digte el andet

 Du har rakt dine arme frem ved at skrive herind. Ergo du er på rette vej. Du ser skarpt på dine omgivelser. Stå ved hvad du tror er sandt. 

Jeg ønsker dig god vind

Hilsen Anne-Sophie

Anne-Sophies billede
Anne-Sophie har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program