Hvornår?

brevkassespørgsmål

Hvornår?

brevkassespørgsmål af
A
13 år
Oprettet 4 år 10 måneder siden

Hvornår er det bedst at have samleje eller sex? Kan man tillade sig at have samleje når Man er 13 år? 

Svar: 

Hej A

Det med hvornår det er bedst at have sex, er helt sikkert noget som mange andre også tænker over.

Jeg vil sige at det er bedst at have sex, når man føler sig klar, og man har en partner som man føler sig 100 procent tryg ved. For de fleste vil det nok være med en kæreste. 

I Danmark er langt de fleste unge fyldt 16 før de har sex første gang, og igennem de sidste mange år er det faktisk blevet sådan at flere og flere venter til de er voksne før de har sex.

De fleste begynder at få lyst til sex, eller i hvert fald at blive meget nysgerrige på sex allerede som 12, 13 eller 14-årige, men det er stadig et meget stort spring at tage. Sex kan være helt fantastisk, men nogle gange også svært, og jo yngre man er, jo nemmere er det at komme til at overskride sine egne grænser, så det der skulle have været rart, faktisk bliver til en rigtig dårlig oplevelse. 

Som du kan se kan jeg ikke fortælle dig en præcis alder for hvornår det er okay. Jeg synes det giver god mening at vente til man er omkring 15-16, eller ældre, fordi man så har bedre mulighed for at passe på sig selv, og ikke komme til at gøre noget man senere fortryder.

Men det er også vigtigt for mig at sige at det ikke er forkert at have sex tidligere. Nogle føler sig klar tidligere, og man er ikke forkert fordi man gør det før de fleste andre.

Gode hilsner fra Tanja

Tanjas billede
Tanja fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program