Kære "den ked af det pige"

Først vil jeg give dit et kæmpe klap på skulderen, fordi du handler på din bekymringer ved at skrive her i brevkassen. Det kan være en stor overvindelse at nå dertil, men det er det helt rigtige at gøre, fordi det giver mulighed for, at du kan få hjælp, og jo før du får hjælp desto hurtigere kan du få det bedre. Jeg vil derfor forsøge at dele mine tanker omkring din situation og komme med nogle konkrete råd til, hvad du kan gøre.

Ud fra det du skriver, så lyder det til, at du har et meget ambivalent til forhold til din krop og dine spisevaner. Du ved på den ene side godt, at du ikke spiser forfærdeligt meget mad, men på den anden side føler du dig tyk, og at du ikke fortjener at spise mere mad. Det må være utrolig svært, at have det sådan, og jeg forestiller mig, at du inde i dit hoved bruger meget tid på, at diskutere med dig selv, hvad det er rigtig og forkert. Når man går med den slags tanker for sig selv, så kan de komme til at fylde ekstremt meget, og nogle gange kan de fylde så meget, at man til sidst oplever tankerne som virkelighed. Måske er det netop det der sker, når du kigger ind i spejlet og tænker, at du ser tyk ud? Du skriver, at du ved den tanke er forkert, og her er det vigtigt for mig at fortælle dig, at dine tanker ikke er forkerte. Grunden til at jeg siger det er, at du ikke skal banke dig selv oven i hovedet, fordi du har den slags tanker. Dine tanker opstår nemlig af en grund, og det kan derfor være nyttigt, at få hjælp til forstå, hvorfor de tanker opstår frem for at skubbe tankerne til side. Det kan måske virke nemmere at skubbe tankerne til side, men ofte hjælper det kun et kort stykke tid, og nogle gange kan man faktisk få det endnu værre, fordi man ikke forholder sig til de tanker og følelser, der fylder. I nogle tilfælde kan det vise sig ved, at kroppen reagerer på forskellige måde, og det kan måske være det der sker, når du oplever at du hiver efter vejret, ryster og er træt.

Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig godt for dig, hvis du har mod på at åbne op overfor nogen, som kan hjælpe dig til, hvordan du skal tackle de svære tanker og følelser, du går rundt med for dig selv. Du skriver, at du ikke vil udstætte din familie og venner for det, men jeg tænker netop, at det er vigtigt, at de får indblik i, hvordan du har det, så de kan være der for dig og støtte dig. Hvis det er for svært at skulle snakke med personer som du har tæt på om dine tanker, så kan det måske i første omgang være en hjælp at tage et smut forbi lægen og fortælle ham/hende om din situation. På den måde kan lægen hjælpe dig med at finde ud af, hvad der skal ske fremadrettet. Det kan også være, at du slet ikke føler dig klar til at skulle tale med nogen ansigt-til-ansigt, og så kan det være en god idé at tage kontakt til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS), som tilbyder gratis anonym rådgiving, ligesom vi gør her hos Cyberhus. Hos LMS tilbyder de både rådgivning pr. chat, telefon, video, mail og personlige samtaler, så der er mulighed for, at du kan vælge lige den rådgivningsform, som du er mest tryg ved. Deres rådgivere sidder klar til at lytte eller komme med gode råd alt efter, hvad du ønsker, og måske kan de hjælpe dig til, hvordan du skal åbne op overfor din kæreste, familie og venner.

Du skriver, at du bare gerne vil sørge for, at alle andre er glade, men at det er svært, når du ikke selv har det godt. Det giver rigtig god mening, for det er svært at være noget for nogen, hvis ikke man har overskud til at være noget for sig selv. Med det mener jeg, at du lige som alle andre fortjener at have det godt og vise omsorg for dig selv. Du er på vej i den rigtige retning og med den rette støtte og hjælp, så tror jeg på, at du nok skal komme i mål. Jeg håber du vil tage imod mit råd og ønsker dig alt det bedste.

Mange varme hilsner

Maren