Ondt i foden

brevkassespørgsmål

Ondt i foden

brevkassespørgsmål af
Astrid
15 år
Oprettet 5 år 4 uger siden

Heiii, jeg slog min fod ind i en væg for over en uge siden nu. Lige efter det skete hævede min fod kraftigt op. Jeg fik den op og fik Is på. Efter et par dage med smerter i ydersiden af foden blev den helt blå og jeg fik et blåt mærke under foden. Den er stadig hævet og gør mega ondt. Jeg danser ballet og var afsted i ca. 4 timer før det blev for meget. Det gør virkeligt ondt i ydersiden af foden og det går ind i min lilletå. Jeg har været til læge og de sagde at den var forstuvet, men er der noget jeg kan gøre

mvh en fortvivlet pige

Svar: 

Kære Astrid.

Tak for dit spørgsmål. 
Det er godt at høre at du har været forbi en læge, så den er tjekket for om den kunne være brækket. Hvis de mener den er forstuvet, så er det vigtigt den holdes i ro indtil den ikke gør ondt mere. Forstuvet betyder at ledbåndende er blevet forstrækket, og de kræver ro for at kunne komme sig. Hvis man fortsætter med at træne på foden, så holder man irritationen ved lige og forlænger helingsprocessen. 

Hver gang den gør ondt kan du hæve foden og evt ligge et koldt eller varmt omslag på. I starten er koldt bedst, men efter en uge er varmt også godt til at øge blodcirkulationen og derved helingen. 

Håber din fod kommer sig, så du kan komme til ballet igen.

Hvis foden efter 1 mdr stadig gør ondt er det godt at få den kontrolleret hos lægen igen.

Mvh Christine, Læge. 

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program