Genoptag gammelt venskab?

forumspørgsmål

Genoptag gammelt venskab?

forumspørgsmål af
Hvadskaljegmonhedde
15 år
Oprettet 5 år 1 måned siden

Hej

Jeg er en pige på 15, som er igang med sidste halvdel af 9.klasse. Jeg går I klasse med en pige som en gang var min rigtig gode ven, men de seneste år er vi gledet fra hinanden, og nu snakker vi nærmest ikke en gang i skolen.

Jeg savner venskabet med hende rigtig meget og holderstafigvæk rigtig meget af hende. Jeg er bange for at jeg ikke kommer til at se hende mere efter folkeskolen, og begynder næsten at græde ved tanken. I skolen er jeg meget genert. Har i nogle gode tips til at blive gode venner med hende igen (gode nok venner til at ses tit efter skole og i weekenden)

Jeg vil virkelig ikke miste hende helt fra mit liv!

Jeg tror grunden til at vi gled fra hinanden var fordi jeg var meget usikker på mig selv, og om hun kunne lide mig.

Derfor var det nærmest kun hende som spurgte om vi skulle ses og sådan, og generelt opsøgte mig.

Gider i please ikke at hjælpe mig. Jeg ved virkelig ikke hvordan jeg kan blive venner med hende igen hurtigt (normalt er jeg typen som langsomt udvikler venskaber)

En anden ting som jeg gerne vil have hjælp til, er hvad man kan lave sammen når man er hjemme hos hinanden som 15-årige. Ses nemlig for det meste kun 1 gang om yen med venner efter skole, og der spiller vi for det meste bold, snakker, laver lektier og går tur med hundene. Men fordi jeg er så usikker er jeg altid bange for at det bliver akavet.

 

Kommentarer

Hej :-)

I forhold til det med din veninde, du ikke snakker med mere, så tror jeg faktisk det bedste du kan gøre er at fortælle hende, hvordan du har det - altså forklare hende det, som du også har skrevet herinde. Især tror jeg det er vigtigt at forklare hende, at du godt ved det måske var din skyld at jeres venskab gled ud i sandet, men at det ikke var fordi du ikke holdt af hende eller satte pris på venskabet, men fordi du var usikker på dig selv, og havde svært ved at finde modet til at spørge hende om I skulle ses eller til at foreslå ting I kunne lave sammen. Det er denne del jeg tror er det sværeste. For hun kan nemt komme til at tænke "ja, det er en dårlig undskyldning! Hvis du gad havde du nok spurgt om vi skulle ses". Jeg tror desværre ikke det er alle, der forstår hvordan det er at være genert og usikker - men jeg ved præcis hvordan du har det :-) Så den del skal du nok lægge vægt på at få forklaret hende.

Jeg tænker at det nemmeste måske kan være at sætte dig ned og skrive et længere brev / e-mail / besked til hende, hvor du får nogle af dine tanker skrevet ned og får forklaret hende, hvordan du har det og at du rigtig gerne vil genoptage jeres venskab. Og så give hende beskeden og se, hvordan hun reagerer?

Så til dit andet spørgsmål; hvad kan man lave sammen? Tja, her er lidt forskellige forslag;

Se film

Starte på en TV serie sammen

Spille brætspil eller kortspil

Spille computerspil / konsolspil

Starte et hobbyprojekt sammen (fx bygge en by ud af tændstikker, male billeder, skrive en novelle, starte en YouTube kanal, skrive en blog eller hvad I nu kan finde på, som interesserer jer)

Jeg forstår godt, at du bliver usikker og bange for det bliver akavet. Jeg tror det er en følelse der bliver mindre jo tættere venner I bliver - det er især med venner man ikke er så tæt med, at man kan føle det bliver akavet, eller være bange for det. Hvis man er VIRKELIG gode venner er man også virkelig trygge sammen, kan fortælle hinanden alt osv - og så tror jeg din usikkerhed vil forsvinde.

Jeg ønsker dig det bedste i fremtiden - du skriver bare herinde, hvis der er noget jeg kan gøre for dig :-)

Rigtig god onsdag aften.

318

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program