Piger

brevkassespørgsmål

Piger

brevkassespørgsmål af
A
11 år
Oprettet 5 år 4 måneder siden

Spørgsmålet er redigeret af Cyberhus for at sikre anonymiteten. 

 

Hej. Der er en pige på min skole der hedder (XX), og jeg vil rigtig godt være sammen med hende som kærester. men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.

Hilsen A

Svar: 

Hej med dig A!

Jeg starter lige med at sige, at vi har redigeret i dit spørgsmål for at sikre din anonymitet, bare lige så du ved det. Men hvor er det dejligt at høre, at du har mødt en pige, som gør dig glad, og som du gerne vil være kærester med. Det er rigtig dejligt, når man har det sådan, men jeg kan også godt forstå, at man kan blive lidt nervøs og forvirret over, hvad man skal gøre for faktisk at blive kærester med den, man godt kan lide. 

Nu ved jeg ikke, hvor meget du snakker med den her pige, som du godt kan lide, men jeg tænker, at hvis I allerede er gode venner, så kan det være, at du kan spørge hende, om hun har lyst til at lave noget sammen bare I to? Det kan være, at I kan holde en filmaften bare I to hjemme ved en af jer, eller måske I kan gå eller cykle en tur og snakke sammen? Uanset hvad I finder på, så tænker jeg, at lidt tid bare jer to kan give dig chancen for at fortælle hende, at du synes, at hun er sød, og måske spørge hende om I skal være kærester?

Hvis I ikke rigtig snakker så meget sammen lige nu, så tænker jeg, at det kan være en god idé at starte der og ligesom lære hinanden lidt at kende, inden du spørger hende, om I skal være kærester. Det kan f.eks. være, at du kan snakke lidt med hende i skolen, spørge hende om hjælp til noget skolearbejde eller spørge lidt ind til hendes interesser i et frikvarter. Det kan også være, at du kan spørge om hendes telefonnummer, så I kan skrive lidt sammen på telefonen, og så på den måde lærer hinanden lidt at kende. Det kan nogle gange være nemmere at starte med at skrive SMS'er og så senere begynde at snakke ansigt til ansigt, og så senere fortælle hende, at du gerne vil være hendes kæreste, hvis hun har lyst. 

Jeg håber, at du fik lidt ideer til, hvordan du kan gribe det an, og jeg håber, at det lykkedes! Jeg sender gode tanker og held og lykke din vej!

De bedst hilsner

Amanda

Amandas billede
Amanda fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program