Biseksuel?

brevkassespørgsmål

Biseksuel?

brevkassespørgsmål af
cecilie
13 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

hej det er fordi at jeg længe har haft følt for en pige men jeg ved ikke om det bare er for sjov eller om jeg er Biseksuel jeg er meget itvivl.

Svar: 

Hej Cecilie

Jeg kan godt forstå, hvis du er forvirret, over hvad de her følelser betyder. Men det er faktisk helt normalt, særligt i ungdomsårene. 

Du spørger om det betyder at du er biseksuel? Det kan jeg ikke give dig svar på. Men jeg kan sige at det ikke behøver betyde at du er biseksuel. Rigtig mange heteroseksuelle mennesker har oplevet at føle sig tiltrukket af en af deres eget køn. Nogle piger, tænder rigtig meget på kvindekroppen, selv om de egentlig er til fyre. Og nogle drenge tænder på at se gay porno, selv om de kun er til piger. 

Det kan også være at man sådan seksuelt tænder på det modsatte køn, men at man følelsesmæssigt bliver mest tændt af sit eget køn. Og nogle gange kan det måske også være svært at adskille følelser som forelskelse og fascination fra hinanden? 

Jeg kan sagtens forstå at du spørger, og gerne vil vide hvad de her følelser præcis betyder. Jeg tror det er noget du bliver nødt til at finde ud af hen af vejen. Måske skal du bare tillade dig selv at føle det du føler. Accepter at den her pige får nogle stærke følelser op i dig? Overvej om det er noget du skal handle på og afprøve. Måske finder du ud af at du faktisk er biseksuel. Det kan også være du bliver helt afklaret med at du ikke er. Til at begynde med er det måske ikke så afgørende at vide præcis hvad du er. Men mere at tillade dig selv at finde ud af hvad det er du føler. 

Og det vigtigste er at du ved at det du føler, og den du er, er okay. Lige meget om det viser sig at du er heteroseksuel, biseksuel eller noget helt tredje. 

Gode hilsner Elisa

 

Elisas billede
Elisa fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program