Hyttetur

brevkassespørgsmål

Hyttetur

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

For et par dage siden var jeg på hyttetur med min klasse hvor vi lavede trist or dare. Der var ret mange dages der gik ud på at kysse nogen, og jeg fik også mit første kys der, men bagefter sad drengene og snakkede men mest så prøvede vi at kysse hinanden og snave. Jeg fik boner der vi gjorde det men er det bøsset på nogen måde?

Svar: 

Hej med dig,

Det lyder som om I har haft en sjov hyttetur :-)

Du skriver, at du og dine drengevenner prøvede at kysse efter en fællesleg, og at du nu er tvivl om du er homoseksuel, fordi du fik erektion oven på dette.

Lad mig starte med at sige, at jeg i hvert fald ikke tænker du er homoseksuel fordi du fik erektion, mens du kyssede med dine drengevenner. Når man er ung som dig, flyver der en masse hormoner rundt i kroppen, både på drenge og piger. For drenge betyder det, at der begynder at komme hår forskellige steder på kroppen, stemmen går i overgang, men det betyder også at du lige pludselig kan få erektion, selvom du måske ikke vil.

En erektion vil som oftest opstå, når man er rolig og afslappet. Når du er på hyttetur og har det hyggeligt med dine venner, forestiller jeg mig at du er i godt humør, og under aftenens lege har været godt tilpas. Når dig og dine drengevenner så kysser, så sker der pludselig også en berøring på en erogen zone - læberne og evt. tungen. Din krop kan som udgangspunkt ikke kende forskel på om det er en pige eller en dreng du kysser med - din krop registrerer bare at du oplever en rar, fysisk berøring og du er godt tilpas. Fysisk berøring + veltilpas = mulighed/risiko for rejsning.

Det er helt normalt, og der er sikkert flere af dine venner der oplevede det samme.

Mange hilsner

Christina.

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program