Vandladning med smærter

brevkassespørgsmål

Vandladning med smærter

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 5 måneder siden

Hej Jeg er 15 og føler hele tiden jeg skal tisse, hvis jeg så går på toilet kommer der ikke noget, andet end er par dråber.. men hvis der kommer de par dråber der, gør det ondt hele ude i fingerspidserne og håndledene, sådan en irriterende irritation agtig.. og hvis jeg tisser meget, er der som og det sviger/brænder Om aftenen klør det også ret meget mellem benene, altså ikke inde ved hullet, men sådan flapperne helt yderst - håber snart i svarer for kan ikke klare det meget længere.

Svar: 

Hej med dig.

Det lyder ikke rart med tissetrang og smerter. Ud fra hvad du fortæller lyder det som om, du har fået blærebetændelse. Blærebetændelse er en infektion i urinblæren, som skyldes bakterier, der kommer ind i blæren via urinrøret.

Det giver betændelse og irritation af blæren, som fører til at man skal tisse mange gange i løbet af dagen, hvor der kun kommer få dråber ad gangen, samt smerter/svien/brænden når man tisser. Det er meget almindeligt hos piger og kvinder, og det er nemt at behandle.

Det du skal gøre er at kontakte din læge, som vil snakke kort med dig og bede om en urinprøve. Din læge vil højst sandsynligt sætte dig i behandling med tabletter i nogle dage, som fjerner infektionen.

Derudover er det vigtigt, at du sørger for at drikke rigeligt med væske og giver dig god tid på toilettet og ikke holder dig for længe.

Du skriver ikke, om du er seksuelt aktiv, men hvis du er det, kan det også være en god idé at blive testet for kønssygdomme når du er ved lægen. Kønssygdomme kan nemlig også give svie og kløe omkring urinrøret. Det kræver kun en urinprøve at blive testet for de hyppigste kønssygdomme (ikke gynænokolgisk undersøgelse), og det behandles også nemt med tabletter. 

Jeg vil også lige nævne, at det er vigtigt at tisse efter sex for at fjerne mulige bakterier omkring urinrøret, da det ellers kan medføre blærebetændelse.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen

Emilie
Læge

EmiliePis billede
Emilie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program