Fejl diagnoser

brevkassespørgsmål

Fejl diagnoser

Hej du Jeg har gennem et længere forløb gået i behandling i psykiatrien hvor jeg har fået flere diagnoser, som tit er skiftet når jeg startede op hos en ny behandler. Jeg tænker selv at det ændre fordi at behandleren har svært ved at få et billede af min sygdom, da jeg er rigtig dårlig til at forklare hvordan jeg har det. (Det er meget nemmer for mig skriftligt og har gennem tiden også skrevet mange ting ned til mine daværende psykologer.) Min seneste psykolog havde jeg i lidt over et år og selvom vi ikke kom meget i dybten med noget, på grund af mit problem med relationer, syntes jeg at hun forstod mig rigtig godt og en gang nævnte hun sygdommen borderline og sagde at jeg kunne have træk til det og måske er ved at udvikle det, men at det var lidt for tidligt at give mig diagnosen da jeg var 19 år. Nu er jec så et nyt sted, som læste at jeg havde en diagnose - forstærket personlighedstræk) og hun testede mig derfor og siger at jeg har nogen forstærket personlighedstræk og at det kan udvikle sig til en dicideret personlighedsforstyrrelse hvis jeg ikke får hjælp. Men her kommer så problemet. For lige siden min tidligere psykolog nævte sygdommen borderline, har jeg læst om det over alt jeg kunne finde viden og jeg har aldrig følt en diagnose så rigtig. Alting passede bare rigtig godt på mig. (Og som en pige der har fået rigtig mange diagnoser, som jeg aldrig følte var helt rigtige var det stort for mig at føle mig så forstået som ved borderline. Det forklarede så mange ting i mit liv. Jeg tidligere havde svært ved at forstå.) Men her er mit spørgsmål så, kan jeg godt have ret i min bedømmelse af at jeg har borderline, selvom jeg i følge min nyeste psykolog (som er helt ny) kun har begyndende træk? Jeg er som sagt rigtig dårlig til at forklare mig og jeg er også meget tænkende og kan derfor mindske sygdommen når jeg sidder der og skal svare på en massen spørgsmål. For er jeg nu sådan og sådan eller er overdirver jeg. F.eks. har alle spørgsmål omkring vrede og irritation fået svar som at det bliver jeg aldrig, hvilket jo er en del af borderline, men det er fordi jeg vender ting rigtig meget indad og derfor kan jeg godt føle at jeg reagere på en måde og have de her udbrud, uden at de som sådan egentlig ses af omverden med mindre man kender mig meget godt. Og nu ved jeg ikke hvad jeg skal gøre. Da jeg ikke føler mig forstået og føler at de ikke forstår hvor meget det påvirker mig og hvor syg jeg er i min hverdag. Hvad skal jeg gøre? Kh den fortvivlede Ps. Jeg var meget i tvivl om hvilken kategori dette hører ind under, så har valgt blandet. Flyt mig gerne hvis en anden gruppe er bedere.

Svar:

Kære dig

Tak for dit spørgsmål. Jeg kan sagtens forstå at det må være frustrerende og måske endda skræmmende at opleve så meget tvivl omkring hvad din diagnose er. I den forbindelse synes jeg at du har gjort en masse rigtig seje ting for at få snakket med din psykolog (skrevet breve og lignende), og jeg tænker at det viser at du godt tør gå efter hvad du har brug for. Også selvom det kan være svært at få en god relation. Jeg håber at du vil fortsætte med det!

I dit brev søger du svar på om du har borderline. Det er rigtig svært for mig at bekræfte eller afkræfte, men ud fra hvad du beskriver, så lyder det til at dine psykologer er enige om at du har en form for personlighedsforstyrrelse - som borderline også er. At få en personlighedsforstyrrelses diagnose kan godt virke voldsomt og skræmmende, fordi man kan blive helt bange for at man er ødelagt i personligheden. Her vil jeg gerne lige sige at det ikke er sådan. Når man har fået en forstyrrelse i personligheden, så handler det delvist om at man har oplevet noget i barndommen (f.eks. hvis man har følt sig meget utryg eller har haft ustabile forældre) og har lært nogle måder at reagere på som kan gøre at man nu har svært ved en masse forskellige ting, f.eks. at være i sociale relationer. Ud fra hvad du beskriver at du oplever, så tror jeg at dine psykologer har fat i noget rigtigt, og at det vil være rigtig godt at I fortsætter med at undersøge hvordan det viser sig.

I den forbindelse skriver du at du ikke føler at der er nogen som rigtigt forstår dig, og det må være virkelig frustrerende at have det sådan. Derfor tænker jeg også at det er rigtig godt hvis du kan lave nogle skriv til din psykolog om hvordan du har det. Det kan f.eks. være at I aftaler at du skriver dagbog når det er rigtig svært, i dagene mellem jeres møder, og så læser du op når I mødes. På den måde kan du stadig bruge dine egne ord om dine egne oplevelser i hverdagen, og din psykolog kan få en bedre forståelse. Du kan også sige til hende at din tidligere psykolog fortalte dig at hun mistænkte borderline, og at du gerne vil have at I laver en test. Hun kan også fortælle dig lidt mere om hvad det vil sige at have borderline. Her skal det også lige siges at borderline rigtig ofte viser sig i barn- og ungdommen, og det er derfor ikke mærkeligt at få diagnosen når man er 19 år - måske var din tidligere psykolog bare ikke klar til at give dig den diagnose, fordi hun ville undersøge andre ting først.

Ud fra dit brev virker du meget reflekteret, og det virker til at du er meget klar til at få en forklaring på de følelsemæssige sving som du oplever. Hold fast i din egen oplevelse, og gør brug af forskellige hjælpemidler for at få andre til at forstå. Det kan f.eks. være brevskrivning, du kan indtale ting på din mobil om hvordan du har det, når det sker, eller du kan måske lave billeder eller videoer som viser hvordan du oplever det i hverdagen. Uanset hvad, så skal du huske på at det kun er dig der kan mærke hvordan du har det, og så længe du er ærlig, så gør du dit bedste.

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du får en god snak med din psykolog.

Kærlige hilsner,

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål