Fejler jeg noget?

brevkassespørgsmål

Fejler jeg noget?

brevkassespørgsmål af
Sarah
15 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Hej jeg er en pige på 15. Jeg har flyttet skole 3 gange. På den første skole var jeg glad. Og jeg havde det næsten helt perfekt. Men første gang jeg flyttede skole. Ændrede det mit liv fuldstændigt. Jeg fik hovedpine hver dag. Og jeg blev deprimeret. Men jeg har det bare dårligt indeni at jeg tror at jeg har fået stress/angst/depression/lidt skizofreni. I starten af 2018 begyndte jeg at cutte og prøve tage overdosis medicin, jeg bankede også mit hovedet hårdt ind i væggen, for at blive bevidstløs. Der skete ikke noget andet end jeg begyndt at græde og nogen fra klassen spurgte hvad der var galt, jeg sagde at jeg vil dø. Jeg kom så hjem og sagde at dagen var gået godt. Men om aftenen fik min mor så en besked fra klasselærern om at jeg havde prøvet et selvmordsforsøg. Min mor ringede til lægen og jeg skulle så ind på psykiatrien. De sagde jeg godt kunne tage hjem. Men jeg fortsatte cutting i 4 måneder jeg var så var kommet hen til den sidste skole, som jeg så går i nu. Jeg har stadig hele tiden selvmordstanker og lyst til at cutte. Der er noget indeni der gør at jeg kan græde hele tiden undtagen hvis jeg falder eller kommer til skade, så grin er jeg fordi jeg bliver usikker. Men jeg har taget nogle test i sidste uge fordi jeg føler der er noget galt med mig. men den viser så at jeg har alvorlig tegn på stress/angst/depression og på vej til skizofreni. Jeg ville bare spørge om det kunne være rigtigt? Jeg føler ikke at der er nogen der tager det alvorligt når jeg spørger min læge eller mor. når jeg forklare min mor hvordan jeg har det. Så spørger hun bare om det er fordi jeg gerne ville fejle noget men det ville jeg selvfølgelig ikke. Jeg ville gerne have følsen af angst/stress... Væk. Hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære Sarah

Jeg kan godt forstå, at du søger efter svar på, om du fejler noget, for det kan måske være lettere at forholde sig til en konkret diagnose end ikke at vide, hvorfor du har det sådan som du har. Det kan også være en lettelse at vide, at der er en forklaring på, hvorfor du har det så svært. Så jeg forstår godt, at grunden til du gerne vil vide, om du fejler noget ikke er fordi du ønsker at fejle noget, men fordi det kan være lettere at forholde sig til en diagnose, som kan være en forklaring på, hvorfor du har det, som du har. Men jeg kan desværre ikke fortælle dig, om du fejler noget eller hvad du kan fejle. Det er kun en læge, psykiater eller psykolog, der kender dig, der kan det. Men ud fra det, du skriver i dit spørgsmål, så er jeg ikke i tvivl om, at du ikke har det særlig godt, og at der er noget galt, som du ikke selv kan fikse uden hjælp fra andre. 

Når man begynder at få det dårligt, selvskader og får tanker om selvmord, så er det fordi der er noget, der ikke er, som det skal være. De negative tanker og adfærd kan opstå ud fra en ubehagelig oplevelse, tanker eller lignende. Der ligger i hvert fald som regel noget til grund for, at man begynder at få det så svært. Og ud fra det du beskriver, så kunne det lyde som om, at der er sket noget i den tid, hvor du skiftede skole for første gang, som kan være medvirkende til, at du har det så svært nu. Du fortæller nemlig, at dit liv ændrede sig, da du flyttede fra den første skole, og at du havde det næsten helt perfekt, da du gik der. Men det er ikke helt tydeligt for mig, hvorfor du skiftede fra den skole? Jeg tror, at det er afgørende for dig og din vej til at få det bedre, hvis det bliver klart for dig, hvad der helt konkret har været medvirkende til, at du har det som du har nu. For når du ved det, så kan du starte på at bearbejde det og - med hjælp - få redskaber til at håndtere det, så du kan få det godt igen. 

Du fortæller også, at du selvskader som en måde at håndtere de svære tanker og følelser på. At gøre fysisk skade på sig selv kan for nogen være en måde at flygte fra ens følelser og tanker på, fordi man mærker noget andet smerte end den indre smerte, og det kan være nemmere at forholde sig til en fysisk smerte. Måske du kan genkende det fra dig selv? Det er helt forståeligt, at det er rart med en pause fra alle de svære tanker og følelser, men selvskade er ikke løsningen - selvom det kan føles sådan i øjeblikket, det sker. Men efterfølgende kan man fyldes med følelser af skam og skyld, og man kan ende i en form for afhængighed af at selvskade, for det kan føles som at det er den eneste måde at overdøve de indre smerter på. Og derfor kan det være svært at stoppe med at selvskade, når man har gjort det i lang tid, men det er vigtigt, at du prøver. Og det kan være, at du har brug for noget hjælp og andre redskaber til at stoppe fx fra en psykolog. 

Jeg er ked af at høre, at hverken din mor eller læge tager dig alvorligt, når du spørger, om du fejler noget. Måske har din mor svært ved at tackle, at du har det så dårligt, og måske føler hun, at hun svigter dig, og derfor ignorerer hun måske tanken om, at du har udviklet en psykisk sygdom. Men både hun og særligt din læge skal tage dig og dine bekymringer alvorligt. For det er alvorligt at skade sig selv, og have tanker om at ende sit liv, og særligt at prøve at tage sit eget liv. Det lyder også som om, at du er klar til at gøre rigtig meget for at få det godt igen, og det er en vigtig start. Jeg synes derfor, at du skal prøve at snakke med din mor igen, og fortælle hende om alle de tanker - og måske oplevelser, der har været skyld i, at du har det sådan. For den eneste måde hun kan hjælpe dig på, er hvis hun ved, hvad der foregår inde i dig, så hun kan få en idé om, hvad du har brug for. Hvis det er svært at sige til hende, så prøv at skriv det ned i et brev. Det er i hvert fald vigtigt at du ikke er alene om det her.

Jeg tænker på, om det kan være en mulighed at opsøge en psykolog. Det kan også være, at det er en idé at prøve at holde fast i din kontakt til psykiatrien, men hvis de ikke oplever, at de kan hjælpe dig, så kan det måske være bedre og lettere med en psykolog, som har tid til dig. Det er muligt at få en henvisning fra din læge, eller din mor og dig kan også selv opsøge en psykolog uden om lægen. I hvert fald skal du ikke håndtere det her alene. Du har brug for nogle gode, professionelle voksne til at hjælpe dig med at få det bedre.

Jeg beklager, at jeg ikke kan give dig et tydeligere svar på, om du fejler noget. Men jeg håber alligevel, at mit svar har sat nogle tanker i gang hos dig, som kan hjælpe dig med at opsøge hjælp til at få det bedre. Husk du altid er velkommen til at skrive til os igen, enten her i brevkassen eller i chatten. 

De bedste hilsner
Pernille 

 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program