Gulerod til Onani uden kondom

brevkassespørgsmål

Gulerod til Onani uden kondom

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 5 år 6 måneder siden

Hej jeg er kommet til at bruge en gulerod til Onani uden kondom. Den kom dog ikke så lang op og ingen skade er sket. Men efter jeg havde gjordt det google de jeg det og fandt så ud af at det var dumt og nu er jeg så bange for at der kan komme de der bakterier op som ikke er så gode. Mit spørgsmål er om det er farligt og alvorligt hvis det sker at det kommer de forkerte bakterier op har dog vasket grundigt overalt og så langt oppe jeg kunne med vand og en smule sæbe efter jeg læste konsekvenserne øhh en anden ting er at jeg har meget stor angst for nogle ting då dette bekymre mig meget. Tredje ting er om jeg skal fortælle min mor det. Det er lidt pinligt da det er første gang jeg gør sådan noget. Vær sød at svare do hurtigt som mulig da jeg er rimelig panisk lige nu.(grundet angsten selvfølgelig)

Svar: 

Hej med dig

Du kan være helt rolig. Det er usandsynligt at der vil ske noget alvorligt, når du kun har gjort det én gang. Fremadrettet vil jeg dog helt klart anbefale dig at bruge kondom på de ting du vælger at onanere med, uanset om det er en gulerod eller andet. En anden ting som er god at huske, er at du skal bruge intimsæbe når du vasker dig i skeden, da almindelig sæbe kan være lidt for skrap til det område, og kan betyde at du kommer til at klø lidt eller få rødme. Det er ikke farligt, men kan være irriterende, og kan give unødvendig angst. 

Hvis du nu oplever at det gør ondt når du tisser, så tænker jeg at det vil være fint at fortælle lægen om det - men du behøver som sådan ikke at fortælle din mor om det. Jeg tror at de fleste har gjort nogle ting som ung, som man helst vil glemme, og nogle gange kan det være svært, hvis ens mor pludselig også ved det. 

Jeg håber du kan bruge mit svar, og at du kan slappe lidt af. Husk at de ting som du bruger til at onanere med, gerne skal være rene, og at det kan være en rigtig god idé at bruge kondom, for at undgå bakterier, og også for at undgå at der f.eks. knækker noget af.

Kærlige hilsner,

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program