Øget luft i maven

brevkassespørgsmål

Øget luft i maven

brevkassespørgsmål af
Alberte
20 år
Oprettet 5 år 8 måneder siden

Hej brevkasse Her for nogen dage siden begyndte jeg at få en masse luft i maven så jeg går og har ret ondt i maven nogen gange fordi jeg sidder og holder det inde i skolen. Hvad kan mit luft i maven skyldes? Jeg kommer af med afføring nogen gange dog synes jeg ikke at det er i så store mængder som jeg plejer. Jeg har spist en masse bolsjer i sidste uge ved ikke om det kan være dem jeg stadigvæk prutter af? Vil virkelig gerne stoppe med at prutte det hober sig bare op nogen gange. Hvad kan årsagen være?

Svar: 

Hej!

 Ja, luft i maven kan være rigtig irriterende og generende! Det er dog noget det er helt normalt - også helt op til 20 gange daglig! Og det er på ingen måde noget som du skal bekyre dig over.

 Noget af luften i tarmene har vi selv slugt, men det meste kommer fra bakterier der er med til at fordøje det vi spiser. Desværre er mad med mange fiber (dvs. sunde ting som frugt og grønt) ofte skyld i øget tarmluft. Ved at spise mindre og langsommere måltider, tygge maden grundigt samt ved at undgå tyggegummi, for meget fed med, hårdt slik og rygning kan du i nogen grad nedsætte luftindholdet. 

 Hvis du sammenlignet med normalt kommer mere sjældent på toilettet og/eller hvis din afføring er mere hård så kunne du også være forstoppet. Rigelig med væske i løbet af hele dagen er vigtig for at holde maven igang, ligesom motion og fiberrig kost er godt. Fiber kan afhjælpe hård afføring men som sagt evt. give mere tarmluft, så du må prøve dig frem men hvad der hjælper. Hvis intet af det du prøver gør det bedre og det fortsætter at være til gener for dig så synes jeg du skal tage kontakt til din ege læge.

 Mvh

Rebecka

Rebeckas billede
Rebecka har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program