Kapitel 9: Skal vi genoplive? (Første del)

blogindlæg

Kapitel 9: Skal vi genoplive? (Første del)

Skrevet af
Carina
Oprettet 5 år 7 måneder siden

Saga træder ind i værelset, hvor hendes far ligger. Han er blevet dårlig og personalet har besluttet at indlægge ham. Saga bukker sig ned over sin far og kysser ham. Hun aer ham over kinden uden at sige noget. Åbner hun munden nu, så ved hun, at hun vil miste kontrollen.


”Ambulancen er på vej.” En sygeplejerske kommer hen ved siden af Saga. 
”Det er bedst, hvis du kører med ham. Han har nævnt dit navn flere gange her til morgen. Vi tror ikke, at han er klar over, hvor han er, og hvad, der er ved at ske med ham, så det er bedst, at der er én hos ham, som han kender.” 

”Selvfølgelig. Jeg skal nok køre med.” Saga føler sig pludselig handlekraftig. Nu er der noget hun kangøre. Hun finder hans taske og begynder at pakke hans ting ned. Så er de på farten igen og endnu en indlæggelse venter forude. 

Ambulancen kører stille gennem byen. De små vejbump får båren til at gynge, hvilket får hendes far til at slå øjnene op. Han kigger op på hende og forsøger at pille de ledninger af sig, som hjælper ambulanceredderene med at holde øje med alle hans tal. 

”Far, du skal ikke pille dem af. De hjælper dig.” Hun holder hans hænder fast imens hun aer dem. Hun kan se på ham, at han ikke forstår det, der sker omkring ham og hun vælger at svare. 

”Vi er på vej på sygehuset. Du har det ikke så godt i dag. Men du skal ikke være bange. Jeg bliver hos dig.” Han svarer ikke, men lukker igen sine øjne. 

Inde på akutstuen bliver han koblet til en masse nye ledninger og maskiner. Sygeplejerskerne kæmper for, at han ikke skal pille dem af igen. Lægen stiller Saga en masse spørgsmål. Spørgsmål om hans alkoholforbrug, medicinindtagelse og generelle livsførelse. Saga svarer, så godt hun kan. Men hun vil egentlig helst være henne hos sin far, så hun kan berolige ham – så han ved, at hun er der. At han ikke er alene.

Han stopper med at pille ved ledningerne. Hans øjne er lukkede. Lægen stiller et sidste spørgsmål. ”Skal vi genoplive, hvis hans hjerte stopper?” 

Bilen kører hurtig og de mange sving på vejen giver Saga kvalme. Hun er køresyg. Martin sidder ved siden af hende og knuger sin sikkerhedssele. 

”Hvor skal vi hen, far?” Saga råber til ham omme fra bagsædet. Ingen svarer. Pludselig sagtner bilen farten og drejer ind i en tilgroet indkørsel. Bilen holder parkeret foran et lille træskur med åben dør. Inde i skuret hænger der en mand i et blåt reb. Det er fars ven. Det kan Saga se. Hun kan genkende det store skæg. Gad vide, hvorfor han hænger der? Hun kan se hendes far arbejde hurtig. Han skærer rebet over og holder om manden, der græder i hendes fars favn. 

”Hvorfor var den mand så ked af det?” Saga stiller spørgsmålet, da de kører hjem igen. Hun tør ikke spørge til det blå reb. Det er alt for uhyggeligt. 

”Han er ikke helt rask. Derfor blev han lidt ked af det. Han var ved at gøre noget rigtig dumt. Noget man ikke må gøre, når man har valgt at få børn.” 

... Fortsættes...

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program