Kapitel 7: Medafhængighedens konsekvens (sidste del)

blogindlæg

Kapitel 7: Medafhængighedens konsekvens (sidste del)

Skrevet af
Carina
Oprettet 5 år 9 måneder siden

Hun har lagt en plan. Hun kan sagtens gå i skole omme fra ham. Om en uges tid ser det hele måske normalt ud igen. Hvis hun bare får tid til at rydde op, fjerne, gøre rent og pudse af. Fjerne alt det, der hæmmer ham. Alt det, der er skamfuldt og beskidt. Det kan hun godt nå på en uge. Han skal bare gå med på hendes idé. Hun fortæller ham bare ikke, hvorfor hun vil bo hos ham i en uge. Hendes mor har givet hende lov, men Saga kan se, at hun ikke er glad for det. 

”Du skal love mig, at du kommer hjem, hvis der er bare det mindste i vejen, både med dig og med far. Du skal ikke bo hos ham, hvis han er fuld. Hører du, Saga?” 

”Ja, ja. Jeg skal nok komme hjem, hvis det ikke går godt.” Saga hører, hvad hun siger, og så alligevel ikke. Oppe i sit hoved har hun travlt med at planlægge. Hvor skal hun starte først? Hvordan kommer hun bedst i gang, uden han opdager hendes plan? Hendes tanker drøner rundt i hovedet på hende, og hendes iver efter at trykke nummeret til hendes far får hende til at ryste på hænderne. Telefonen ringer ud, han tager den ikke. Men skidt med det, hun prøver bare igen om lidt. Stille sidder hun og holder øje med den store viser på køkkenuret. Tik tak, tik tak. Hun prøver igen. Og igen. Og igen. Denne gang tager han den med det samme. 

”Hej, det er far. Hvad laver du?” Han lyder som om, at han er irriteret over, at hun ringer så mange gange. Saga tager en dyb indånding. Hun er nervøs nu. Kan hun mon gennemføre planen? Måske gider han slet ikke have hende boende en hel uge? 

”Hej far. Jeg vil bare spørge dig om noget.” Hun gør en pause og holder sig på maven. Den gør ondt nu. Men hun ved godt hvorfor. Det er bare, fordi hun er nervøs. Men det skal nok gå. 

”Så spørg dog!” Han er vist lidt irriteret, tænker Saga. 

”Ja... Jeg tænkte på, om ikke jeg må bo hos dig i denne uge?” Så bliver der stille i den anden ende. 

”Jo... Det kan vi nok godt finde ud af.” Saga kan høre, at han tager en tår fra en flaske, sikkert en øl. 

”Jo, ved du hvad, Saga? Det kunne da vel egentlig være rigtig hyggeligt.” Han lyder glad, og Sagas hjerte hamrer lidt hurtigere. 

”Hvornår må jeg komme?” Hun hopper ned fra stolen af glæde og kan mærke, hvordan sommerfuglene i maven stille vågner op fra deres dvale. Det bliver så godt med en hel uge hos far. 

”Ved du hvad? Skal vi ikke bare aftale, at jeg ringer til dig, når jeg kommer hjem? Jeg er lige ude at køre.” 

”Jo. Jeg glæder mig, far!”

”Ja, det bliver slet ikke så tosset.” Og så lægger han på. Og Saga glemmer helt, hvad det plejer at betyde, når han ”lige er ude at køre.” 

Hun havde ventet på ham hele dagen. Til sidst var hun faldet i søvn i sofaen med sin taske ved siden af sig. Da hun vågnede, havde hun spurgt sin mor, hvorfor han ikke havde ringet tilbage. Hendes mor havde trøstet hende. Saga havde grædt længe og havde ikke været i skole den efterfølgende dag. Puha. Saga får det helt dårligt ved tanken. Hun rejser sig stille op og får hovedet til at falde på plads, og så vender hun tilbage til arbejdet. 

Denne aften ligger Saga tidligt i sin seng. Hun er træt. Hun er lige kommet hjem fra en samtale med psykologen fra IOGT. Det hjælper at komme af med tankerne og bekymringerne. Det er bare som om, at hun ikke når at komme videre, før en ny situation er opstået. Så bliver han indlagt, så udskrevet, så indlagt igen. Og imellem det er der de hændelser, der sker hjemme hos ham selv. Alle hans fald, besøg af hjemmeplejens personale, sygeplejersker og læger. Opkaldene. Alle de praktiske ting, hun skal huske og holde styr på. Hun føler ikke, at hun kan trække sig fra nogle af ansvarsområderne. Ikke uden, at det hele vil falde fra hinanden. 

Hun kigger ud ad vinduet og får øje på en mor sammen med sin søn, der nyder de sidste stråler fra solen. Moderen skubber sin søn i gyngen. Saga kan ikke høre dem, men hun kan se, at de smiler og griner. Det er sådan, det bør være. En dag vil hun også have det sådan med sine egne børn. En dag vil hun ændre den her forbandende familiearv. Den vil hun bryde – hun vil være mønsterbryder. Imens hun kigger på smilende ansigter, falder hun i en dyb søvn. 

”Også én på den anden arm, far!” Saga smiler og vender sig hurtigt med den anden side til. Hendes far trækker proppen af tussen af igen og smiler tilbage. 

”Okay, men så er det også den sidste.” Han sidder lidt og tænker sig om. På den ene arm har han tegnet et skib. Det er han smadderdygtig til. Det ligner et rigtigt sørøverskib med store sejl og master, hvilket Saga synes er ret sejt. De har tegnet hele eftermiddagen. Dyr og forskellige fantasifigurer, som de har fortalt deres egne historier med. De har grint meget. Især da han fortalte historien om Muhammed og hans kone. Han er rigtig god til at tegne og fortælle historier. Meget bedre end Saga. Hun vil være ligesom ham. 

”Nu ved jeg det,” siger han og kigger intenst Saga i øjnene. 

”Denne her, den er fra mig til dig, Saga!” Og så tegner han. De fineste linjer, der buer og drejer. Et mønster. Blade, hjerter og flere fine linjer. En lille buttet blomst toner frem på hendes højre arm. De fine buede linjer og den dybe lilla farve får den til at virke levende på hendes arm. Hun rejser sig op og bevæger armen. Løber ud i spejlet for at se. Den er flot. Og så er den fra min far, tænker hun. 

”Hvordan kan du tegne så godt?” råber hun ind til ham. 

”Alle kan tegne, Saga. Du skal bare tegne de linjer, som du ser foran dig.” Han kommer ud til hende i gangen, hvor hun stadig står og beundrer den lilla blomst, der dækker hendes overarm. 

”Hvis du vil tegne et dyr, så forestil dig, hvordan det dyr ser ud. Bare forestil dig det inde i dit hoved. Og så tegn det. Mere kompliceret er det såmænd ikke.” Han smiler og ser stolt ud. Saga smiler også, for i dag har hun set hendes far.

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program