Hårtab som 16 årig

brevkassespørgsmål

Hårtab som 16 årig

brevkassespørgsmål af
Baldi
16 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

Hej Cyberhus. Jeg er en 16 årig dreng der tidligere har haft ekstrem akne på mit ansigt og ryg. For 8 måneder siden begyndte jeg at tage accutin imod min acne, som jeg så skulle tage hver dag de næste 6 måneder (en af accutins bivirkninger er permanent hårtab). den 5. måned på accutin, lagde jeg mærke til at jeg var begyndt at fælde virkelig meget. Jeg gik i panik og fortalte det til mine forældre, men de sagde at det sikkert var normalt, og det ville gro tilbage. det var 3 måneder siden, og nu er mit hår blevet meget tyndere end det var før accutin, så det ser unaturligt ud. Jeg taber stadig hurtigt hår og ved ikke hvad jeg skal gøre.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg har ikke selv haft patienter der har fået Accutin, men jeg har netop slået det op. Hårtab står som en sjælden bivirkning, men jo registreret som bivirkning, så derfor er det ikke helt usandsynligt at dit hårtab skyldes behandlingen.

Man kan dog også få hårtab af andre ting, så det er ikke sikkert at det er tabletterne, men når det er kommet i sammenhæng med behandlingen kan det ikke udelukkes. Om det er varigt ved jeg ikke, da jeg ikke har erfaringer med at bruge netop det lægemiddel. 

Jeg synes du skal kontakte den læge der har givet dig behandlingen for at I kan få en snak om det. Det kan være at han/hun har mere erfaring med behandlingen end mig, og derfor bedre vil kunne vejlede dig i, hvordan du skal forholde dig i til den bivirkning og om den er varig eller ej. 

Jeg kan godt forstå, at du er blevet bekymret for det og jeg synes det er helt fair, at tage en snak med lægen. En ting er at få en behandling for feks. accne, men det skulle jo nødigt give et andet problem. 

Til sidst vil jeg sige, at når man først har tabt noget hår, så tager det lang tid før det er som det var, før man tabte håret. Altså det tager lang tid før det er groet rigtigt ud, da det skal gro helt fra bunden og dannes helt nyt i hårsækkene, og det tager lang tid da håret kun vokser ganske lidt hver dag.

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Hilsen fra Lea

 

Leas billede
Lea fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program