Hvordan får jeg det sagt

brevkassespørgsmål

Hvordan får jeg det sagt

brevkassespørgsmål af
Jonas
9 år
Oprettet 6 år 3 uger siden

Hej cyberhus jeg vil gerne ha hjælp går i privatskoler i xxx men har tanker og det skidt og føler ikke jeg har nogen at gå til hvordan får jeg det sagt jeg hedder Jonas men vil ikke sige om min alder er rigtig da jeg ikke vil genkendendes

Svar: 

Hej Jonas

Godt du skriver efter hjælp, når du har det rigtig svært. Det er helt i orden, at du ikke vil genkendes. 

Når du går med rigtig svære tanker, er det vigtigt at få det sagt til nogle voksne, som kan hjælpe dig. Det kan være mega svært, men der kan være mange måder at gøre det på. 

Måske er der en lærer på din skole, som du har det særligt godt med? Eller en pædaogog, i SFO? Hvis du synes det er alt for svært at sige det til den voksne, kan du måske skrive en seddel til dem. Eller hvad med at vise dem det her spørgsmål og svar? Det kunne måske gøre det lidt lettere, for så kan de selv læse, at du har det svært, uden at du skal sige så meget. 

Her på Cyberhus er der også en chat, hvor voksne fra din by, sidder klar til at chatte. Måske var det en god måde at starte på? Så kan du være helt anonym, og få lidt mere at vide om, hvordan du kan få noget hjælp.  Du kan finde din by´s chat her, og der er åbent hver torsdag. 

Det vigtigste er at du prøver at få det sagt, så du kan komme ud med tankerne. De er ikke rare at gå alene med. Og du behøver ikke sige alting på en gang. Det er helt okay at starte med, at sige: Jeg har brug for at snakke lidt 

Venligste hilsner Maya

Mayas billede
Maya fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program