Hvad kan det være?

brevkassespørgsmål

Hvad kan det være?

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 3 uger siden

Hej 

Jeg har de sidste dage oplevet noget mærkeligt og er ved at blive lidt bekymret. Jeg føler hle tiden jeg skal tisse men når jeg går på toilet kommer der kun meget lidt. Det er også begyndt og gøre lidt ondt når jeg tisser. Har aldrig haft sex så det kan ikke være en sexsygdom men hvad så? Skal jeg gå til læge eller hvad????

Svar: 

Kære dig

Det lyder ikke rart for dig - hverken smerterne eller bekymringerne. 

Heldigvis tror jeg ikke der er grund til bekymring. Det du beskriver er helt klassiske symptomer når man har blærebetændelse. Der kan man nemlig have en følelse af, at man skal tisse hele tiden og når man går på toilettet kommer der ofte kun meget lidt urin og mange kan have en følelse af, at det gør rigtig ondt at tisse, det kan føles som at tisse glasskår. 

Jeg synes du skal ringe og få en tid hos din læge så snart så muligt. Det er vigtigt med en god snak om personlig hygiejne for at undgå lignende i fremtiden og så kan det være godt at få undersøgt din urin for præcis hvilken slags bakterier der er tale om. Urinvejsinfektioner/blærebetændelse behandles med almindelig antibiotika.

Jeg håber du kan bruge svaret og ønsker dig god bedring

De bedste hilsner

Ida

 

Idas billede
Ida fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program