Gravid og irritation i skeden

brevkassespørgsmål

Gravid og irritation i skeden

brevkassespørgsmål af
Nanny
16 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Hej. Jeg er en pige på 16 der har fast kæreste, vi dyrker tit sex, og vi gør det helst uden kondom. Jeg er på p-piller. I uge 4 havde vi sex en gang, hvor han kom inden i mig, dog tog jeg mine P-piller 2-3 timer før normal tid, da vi skulle ud og stå på ski, og ikke lige ville tage mine P-piller med i lommen. Jeg ved ikke om jeg kører mig selv op. Jeg føler mig oppustet og føler min mave er blevet større, men det kan også være fordi jeg går på efterskole og er begyndt at spise meget mere end jeg plejer også usundt. Nu har jeg irritation omkring og i skeden, røde knopper og død hud. Det svier når jeg tisser, og gør ondt når jeg tøre mig, hvad kan det være? :)

Svar: 

Hej!

Langt de fleste gange kan p-piller stadig være effektive, på trods af at de bliver taget lidt forskudt af vanlig tid. Men på trods af det og at de generelt er meget sikre, så vil jeg anbefale dig, at du for en sikkerheds skyld tager en graviditetstest.

Irritation, hudforandringer omkring skeden og svien ved vandladning kan skyldes flere ting - ubalance i bakteriefloraen i skeden, svamp eller en kønssygdom (herpes, klamydia). Jeg kan godt forstå, hvis det kan virke grænseoverskridende at blive undersøgt hos lægen. Men det ville være en god idé, og mange oplever det betydelig mindere ubehageligt end hvad de på forhånd havde forestillet sig. Nogle gange er det tilstrækkeligt, at lægen blot tager et kig. Andre gange skal der tages en prøve (som ikke gør ondt at få taget!). Og hvis dine symptomer skyldes en kønssygdom er det vigtig at den bliver behandlet på den rigtige måde.

Held og lykke med det hele!

Dbh

Rebecka

Rebeckas billede
Rebecka har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program