Efterskolesorg

brevkassespørgsmål

Efterskolesorg

brevkassespørgsmål af
Katrine
16 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Hej Cyberhus Jeg er en pige på 16 år, som gik på efterskole sidste år. Jeg har nu gået i lidt over et halvt år i gymnasiet. Noglegange synes jeg virkelig gymnasiet er fedt, og at der sker nogle fede ting. Men jeg har ofte break downs når jeg er derhjemme over min efterskole. Jeg kan græde i flere timer, fordi jeg savner det så meget, og alle mine venner. Jeg hører musik derfra og bryder helt sammen - ofte i sammenhæng med at jeg er træt af det lange og hårde gymnasie liv med lektier og opgaver. Jeg savner efterskolen så meget, og prøver så vidt bare at tænke tilbage på tiden og være glad, men det er vildt svært. Jeg græder hver gang jeg savner det. Jeg følte mig også bare vildt godt tilpas på min efterskole, og kunne være helt mig selv, hvilket jeg slet ikke føler jeg kan nu desværre. Jeg har verdens bedste venner fra den tid, og ville GØRE alt for at kunne komme tilbage for jeg vil ikke give slip, jeg vil bare gerne have det nemmere i gymnasiet. Og så vil jeg også spørge om hvad jeg skal gøre for at jeg føler mig mere tilpas når jeg går rundt på gymnasiet? Håber meget I kan hjælpe <3 Knus Katrine

Svar: 

Hej Katrine.

Hvor er det for det første dejligt at dig, at du har haft et helt vildt godt år på efterskole. At gå på efterskole kan være en rigtig stor og intensiv oplevelse, hvor man får lov til at vokse og danne nye og spændende relationer under frie rammer og ikke mindst et sted hvor man nogle gange virkelig kan få lov til bare at være sig selv. Det lyder som om at du har haft det sådan. Det kan jeg godt forstå at du har svært ved at give slip på og det tænker jeg egentlig heller ikke nødvendigvis at du behøver at gøre. Efterskoletiden og de venner du tager med dig derfra, er forhåbentlig noget der skal blive ved med at fylde og berige dit liv lang tid fremover. Når det så er sagt, så er det jo også vigtigt at du finder din plads i nuet og på gymnasiet. Jeg tænker at efterskolen og gymnasiet er to meget forskellige skoler. På efterskolen er rammerne ofte mere frie og man lærer de andre at kende meget hurtigt og intensivt. På gynmaiset er der pludselig en hel masse rammer, som man skal forholde sig til og man lærer måske ikke de andre lige så hurtigt at kende. Jeg synes at du skal give dig selv lov til at mærke tristheden over at efterskoleåret er ovre, når den følelse rammer dig, for det er helt okay at savne det. Og så tænker jeg at du skal give gynmasiet mere tid og blive ved med at opsøge og deltage i de ting, som du giver udtryk for, at du synes, gør gymnasiet rigtig fedt nogle gange.

Tak fordi du skriver ind, jeg håber at du har kunnet bruge svaret til noget. Du er altid velkommen til at skrive ind igen.

Hilsen Marie      

MarieHPs billede
Marie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program