Ømt ar

brevkassespørgsmål

Ømt ar

brevkassespørgsmål af
Anonym
20 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Jeg blev i december 2016 opereret for en pilonidalcyste oppe omkring halebenet (allerøverst af sprækken). Jeg har nogle gange siden oplevet, at arret bliver irriteret, hæver op og bliver rødt. Derudover bliver det selvfølgelig også ømt. Nogle gange forsvinder det igen, andre gange er jeg taget til læge efter et par dages ubehag. Sidste gang tog lægevagten en prøve af arrets “indhold”, for at se om det var absence. Men det var bare blod (heldigvis). Alle gange er jeg kommet på penicillin for at undgå evt betændelse. Mit spørgsmål er; findes der nogen grund til, hvorfor arret bliver irriteret? Det bliver skyllet dagligt

Svar: 

Kære brevkassebruger.

Først vil jeg lige forklare hvad en piloidalcyste er, til dem som ikke kender dette. En piloidalcyste er en irritation/betændelse i huden over halebenet, ofte fordi et hår er blevet indkapslet og irriterer huden. Det er en meget almindelig tilstand især i aldersgruppen 15-30 år. Det er hyppigst hos mænd. 

Når man har haft en piloidalcyste som skal fjernes ved operation, har man formentlig haft en byld i denne cyste. Hvis man ikke får fjernet cystekapslen eller det hår som er årsag til hele cysten, så kan det godt komme tilbage. Det kan være svært at få det hele med i en operation, da huden er meget irriteret hvis der først er gået betændelse i. 
Hvis man døjer med at det hæver op i arret, gør ondt eller bliver rødt, skal man gå til læge igen som kan henvise til kirurgisk læge. De vil kunne vurdere arret/cysten og rådgive om hvorvidt en ny operation er nødvendig.

Håber dette var svar på dit spøgsmål.

Mvh Christine, læge

ChristineRs billede
Christine har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program