selvmords tænker

brevkassespørgsmål

selvmords tænker

brevkassespørgsmål af
amanda
15 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

hej CYBERHUS hvad skal man gøre hvis man har selvmords tænker og hvordan får man tænkeren glemt

Svar: 

Hej med dig,

Hvor er det godt du skriver herind for at få hjælp. Jeg kan godt forstå, du gerne vil væk fra selvmordstankerne. Det kan fylde rigtig meget af have disse tanker, for man har det jo fordi, der er noget i ens liv man er ked af.

Du skriver ikke om der er noget i din hverdag, som gør dig ked af det. Trives du i skolen eller bliver du mobbet? Føler du dig elsket? Har du gode veninder? Og har du gode fritidsinteresser, som du holder af at lave? Disse tanker synes jeg du skal tænke over, og om grunden til dine selvmordstanker ligger et af de steder eller et helt andet sted.

Hvis du kan komme med en årsag til, at du har selvmordstanker, er det måske muligt for dig at gribe fat i problemet. Hvis du har det svært i skolen, kan du starte med at snakke med en lærer om det hele. Lærere har typisk mulighed for at kontakte forskellige mennesker, kontakte psykologer o.lign. som kan hjælpe dig, og derudover kan de have et ekstra fokus på din trivsel i skolen.

Hvis du er tæt med din mor eller far, vil det også være rigtig godt at snakke med én af dem om dine tanker.

Derudover er en mulighed også, at du kan gå til lægen. Lægen vil kunne henvise dig til mennesker som arbejder med selvmordstanker, og som dermed vil kunne hjælpe dig.

Jeg kan godt forstå, hvis du synes det er rigtig grænseoverskridende at skulle snakke med andre om dine tanker og følelser. Men for at få hjælp, er du nødt til at få hjælp af andre, også de ved hvordan du har det. Det vigtigste er ikke hvem du fortæller det til, men at du fortæller det til nogen, som hjælper dig videre og sørger for at du får hjælp. Faktisk går op mod 35% af unge mellem 15 og 18 går med selvmordstanker. Du er slet ikke alene, og der er mange som går med samme tanker og følelser som dig.

 

Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke!

Du er meget velkommen til at skrive her igen eller i chatten, hvis du skulle have lyst til eller brug for at uddybe eller bare snakke.

 

Mange hilsner

Christina.

 

Christinas billede
Christina fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program