er i tvivl...

brevkassespørgsmål

er i tvivl...

brevkassespørgsmål af
Arne Marie
13 år
Oprettet 6 år 3 måneder siden

hej. jeg er her på det sidste gået hen og blevet lidt vild med en dreng. problemet er at jeg ikke ved om han også kan lide mig. den ene dag skriver han søde ting, og den anden dag er han fkn arogant. hvad skal jeg gøre?

 

Svar: 

Kære dig

Mange tak for dit brev. Jeg er glad for, at du skriver her ind. Det lyder til, at du er blevet lidt smålun på en dreng. Hvor er det dejligt at høre, selvom det godt kan være svært at finde ud af, hvad man så lige skal gøre ved det.
Jeg vil prøve at give dig lidt råd til, hvad jeg tænker, du kunne gøre i din situation.

Jeg forstår godt, du synes, det er lidt forvirrende, den måde, han skriver til dig på. Den ene dag skriver han søde og rare ting, for så den næste dag være arrogant og ligeglad. Måske har han lidt svært ved selv at finde ud af, hvad han gerne vil. Det kunne jo være, at han også er blevet lidt smålun på dig, men har svært ved at finde ud af, hvordan han skal tackle det. Sådan er det ofte med forelskelse, især med nogle af de første, hvor man ikke er helt sikker på, hvordan man skal håndtere sine følelser.

Og hvad skal du så lige stille op med alt det her? Jeg tænker, du bare skal kaste dig ud i det. Selvom det lyder vildt grænseoverskridende, så finder du nok aldrig ud af, om han kan lide dig eller ej, hvis ikke en af jer tager det første skridt. Og i det her tilfælde tænker jeg, det nok er dig, som må springe ud i det først.
Måske du kan sende lidt flere søde beskeder til ham og se, om han skriver det samme tilbage til dig? Det kunne også være, I kunne hænge ud sammen en dag efter skole og gå en tur sammen. Så kunne du eventuelt få en fornemmelse af, om han er interesseret i dig eller ej.
Når du synes, du er klar, kan du fortælle ham, hvordan du har det med ham. At du synes, han er sød og at du har været lidt smålun på ham i et stykke tid. Hvem ved, måske har han haft det på samme måde, men ikke har turdet at gøre noget ved det. 

Jeg vil ønske dig held og lykke med kærligheden,
og så håber jeg, at den bliver gengældt fra ham den søde dreng.

Knus,
Anna

AnnaIMs billede
Anna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program