rejsning

brevkassespørgsmål

rejsning

brevkassespørgsmål af
F og B
9 år
Oprettet 6 år 2 måneder siden

alle drengene i m in klasse får rejsning men jeg ved ikke hvordan???

Svar: 

Kære dig.

Interessen for kønsorganerne, altså tissemanden og tissekonen, starter for både drenge og piger ofte et stykke tid inden puberteten. Helt små børn er meget interesserede i deres egne kønsorganer, mens de, når de bliver lidt ældre, bliver mere og mere interesserede i andres kønsorganer. Det er lidt tydeligere på drenge, når de bliver seksuelt opstemte, eller liderlige, fordi de, som du skriver, får rejsning - pikken bliver stiv. Hos piger udskiller skeden nogle væsker, der forbereder den på sex, men det er ikke noget man kan se. Piger kan også få rejsning, det sker, når klitoris (se her), som står for kvinders orgasme, svulmer op ved seksuel opstemthed. Men klitoris er meget lille, så dette er heller ikke nødvendigvis noget, man kan se, og det er meget forskelligt fra pige til pige.

Grunden til at drenges pikke bliver stive, er fordi der løber en masse blod ud i pikken, så den svulmer op og bliver hård. Mange drenge, især unge drenge, oplever at dette nogle gange sker, uden at de nødvendigvis tænker på sex, og det kan også ske i situationer, hvor det måske er lidt pinligt. Det er helt normalt. At pikken bliver stiv er, ligesom den våde skede, kroppens måde at forberede sig på sex.Når drenge for rejsning, trækkes det yderste hud på pikken - forhuden - tilbage, så det følsomme område på pikken kommer frem. Når den hårde pik stimuleres kan det føre til udløsning af sæd og orgasme for manden - disse to ikke nødvendigvis altid sammen. Man kan ikke selv styre om og hvornår man får rejsning, og det kan især være svært for de helt unge drenge, hvor det er helt nyt og spændende. Du kan læse mere om rejsning her.

Jeg håber, du fik svar på dit spørgsmål! Du kan læse mere om sex og kroppen på denne hjemmeside!

Sophie

SophieBs billede
Sophie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program