Er det normal

brevkassespørgsmål

Er det normal

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 6 år 5 måneder siden

Hej 

jeg er en dreng på 13 der er begyndt og ornanere. gør det vær dag. er det normalt? skammer mig lidt over det 

Svar: 

Hej med dig

Godt du skriver, når der er noget du går og tænker over. 

Jeg kan med det samme sige, at onani er fuldstændig normalt. 

Når man er 13 år er det helt almindeligt at man kommer i puberteten. Ud over at kroppen begynder at udvikle sig, sker der også en masse med hormonerne indeni kroppen. Det betyder bland andet, at de fleste også bliver ret nysgerrige på onani. 
Man har lavet nogle undersøgelser i danmark der viser, at langt de fleste danskere onanerer ind imellem. Lige fra unge til gamle. I puberten er det meget almindeligt at onanere ret meget. Du skriver at du gør det hver dag. Jeg kan garantere dig, at du ikke er den eneste. Det er ikke unormalt at gøre det flere gange om dagen. Når du bliver ældre vil du nok opleve, at lysten til at onanere ikke er helt så stor mere, og så gør du det måske ikke så ofte. Men de fleste mennesker onanerer mere eller mindre hele livet. 

Onani kan være en god måde til at lære sin krop, og de seksuelle lyster man har, bedre at kende. Det er ikke noget du behøver skamme dig over, for det er som sagt noget du har til fælles med langt de fleste mennesker i danmark, og en helt naturlig del af livet. 
Jeg kan godt forstå, hvorfor du måske for den her følelse af, at det måske er lidt forkert. For de fleste er onani en ret privat ting, og derfor heller ikke noget de fleste taler så meget om. Derfor kan man godt komme til at tro at det er forkert...men det er det altså slet ikke.

Jeg har fundet en super god artikel der fortæller meget mere om hvor almindeligt, og helt okay onani faktisk er. Du kan kigge nærmere på den her

Håber det gav dig lidt ro. 

Mange hilsner
Niels-Christian

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program