ka jeg blive gravid???

brevkassespørgsmål

ka jeg blive gravid???

brevkassespørgsmål af
fie
14 år
Oprettet 6 år 7 måneder siden

hey brevkasse!

har fået en kæreste i sommerferien og tror snart jeg vil have sex med ham. vi har snakket om kondom og p piller men er i tvivl om jeg skal bruge det pga jeg ikke er blevet gravid før.

var ret tidligt ude af min alder begyndte og have sex da jeg var 11 og ikke tænkte på det med kondom men er aldrig blevet gravid hvad kan det være??? havde sex næsten hver dag i to måneder uden der skete noget

Svar: 

Hej Fie

 

Spørgsmål 1: Først og fremmest stort tillykke med at du har fået en kæreste, og at I er klar til at have sex med hinanden.

Når eller inden I går i gang med at have sex, kan I vælge at bruge kondom eller p-piller. P-piller kan du sagtens få, selvom du ikke har været gravid endnu. Du skal gå til din egen læge og få udskrevet p-piller. Oftest er det ikke nødvendigt at blive undersøgt ved lægen - Men da du er under 15 år skal din far eller mor være ved lægen og godkende din beslutning om beskyttelsen. Der findes også en del andre beskyttelsesmuligheder, men p-piller kunne være et udmærket valg for dig.

Der kan være bivirkninger til de hormoner, som p-piller indeholder. Specielt i de første måneder efter at man er opstartet,kan man bl.a. opleve let vægtstigning, brystspændinger, uregelmæssige blødninger,ændret mavefornemmelse, mm. Det går oftest over i løbet af et par måneder og din læge vil hjælpe dig med at sikre, at p-pillerne fungerer for dig. Vigtigt ved p-piller er: At man husker at tage dem på de rigtige tidspunkter og får en god vane med det. Hvis ikke man gør det, kan p-piller være en falsk tryghed mod graviditet!

Når du får p-piller vil din menstruation komme, når du holder pause med p-pillerne og blødningerne vil oftere være svagere og mindre smertefulde.

I gennemsnit bliver 8 ud af 100 kvinder som tager p-piller gravide inden får et år.  Til sammenligning bliver 15 ud af 100 kvinder som bruger kondom som beskyttelse gravide inden for et år.

 

Spørgsmål 2: Mht. årsagen til at du ikke blev gravid de 2 måneder, hvor du ikke anvendte beskyttelse som 11-årig, kan det skyldes flere ting.

Man ved fra forskning, at en kvindes sandsynlighed for at blive gravid, hvis hun har regelmæssig sex i en mestruationscyklus er ca. 20%. Dvs.  at 4 ud af 5 kvinder, som har regelmæssig sex i en menstruationscyklus bliver ikke gravide i den cyklus. Så derfor er det mest sandsynligt, at du ikke blev gravid i den 2 måneders periode. Det har intet at sige, om din evne til at blive gravid, når du en dag måtte ønske at blive gravid.

Desuden har mange piger, når de begynder at have menstruation et par år i starten, hvor blødningerne er kraftige, uregelmæssige og der måske går op til flere måneder mellem blødninger i starten. I denne første periode forekommer der ikke ægløsning forud for disse første blødninger. Ægløsningerne kommer først senere, når menstruationerne har fundet en mere regelmæssig rytme.

 

Held og lykke fremadrettet

Mvh. Jens

 

 

 

 

Jenss billede
Jens har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program