Aseksuel efter misbrug?

brevkassespørgsmål

Aseksuel efter misbrug?

Er en velfungerende pige, lige begyndt i 3.g og har masser venner, fester og får gode karakterer. Men begynder efterhånden at føle mig som den eneste pige der ikke har haft sex.

Har haft muligheden mange gange, kysser og lidt med fyre for sjov, men når det kommer til sex har jeg bare ikke lysten. Mine veninder driller mig med om jeg er til piger, så det har jeg også overvejet, men det kan jeg slet ikke forestille mig.

Det jeg går og tænker på er, at jeg har haft lyst til sex for mange år siden, ved ikke om jeg "savner" det der skete dengang eller om det faktisk har påvirket mig på en måde. Altså er ikke nervøs for sex, men når jeg sidder med en fyr har jeg mere lyst til at gå ud og tage opvasken end at have sex, hvis i forstår?

I de små klasser havde jeg en bedste veninde og enten i 1. eller 2. klasse begyndte hendes far at "lege" med os. Det var ikke noget vi var gamle nok til rigtig at tænke over, husker det som noget sjovt jeg så frem til når vi var hos hende. Det stod på indtil 4. klasse hvor hun pludselig flyttede skole uden at sige farvel, og jeg mistede kontakten til hende, hvilket gjorde mig rigtig ked af det, men jeg fandt andre veninder senere og vi lavede andre ting, så jeg har ikke rigtig opsøgt noget seksuelt efterfølgende. Så selvom jeg er jomfru har jeg prøvet stort set alt andet i de 2-3 år, derfor burde jeg vel have mere lyst til den slags, for jeg husker ikke at det nogensinde har været traumatiserende.

Vil lige sige at jeg selvfølgelig godt ved det han gjorde var forkert, fordi vi var for små til at sige fra. Men han har aldrig gjort os ondt. Hvis jeg fik kontakt til dem igen ved jeg ikke hvad jeg ville gøre, for kan jo være han er blevet "værre". Men har også bare den her følelse af at jeg ville "falde" for ham, fuck det lyder underligt.

Vil gerne høre jeres mening.

Svar:

Kære du

Jeg kan godt forstå, at du er begyndt at tænke over om dine tidligere oplevelser, kan have betydning for hvordan du har det med sex i dag.

Jeg vil gerne lige starte med at sige at det slet ikke er så usædvanligt at være jomfru som 19-årig. Nye undersøgelser viser at det er ca. 20 procent af unge der først har seksuel debut efter de er fyldt 18 år.
Når det så er sagt er der selvfølgelig også noget andet i spil for dig. Dine seksuelle oplevelser med din venindes far, for mange år siden.

Selv om du ikke tænker tilbage på de ting hans gjorde ved dig, eller det I gjorde sammen som traumatiske, er du alligevel helt tydelig omkring, at det han gjorde var forkert. At det var et overgreb, og det er jeg meget enig i.
Det var uden tvivl et overgreb han udsatte dig og din veninde for.

Du siger at han aldrig har gjort jer ondt. Igen tænker jeg, at det er positivt at du ikke mindes det der skete som "ondt". Jeg kan ikke sige, om de her overgreb har haft en indflydelse på den oplevelse du har af, at være aseksuel i dag.
Jeg tænker, at det ikke er usansynligt, at der er en sammenhæng. Og hvis det er tilfældet har han måske gjort dig mere ondt end du lige umiddelbart tænker?

Loven om seksuel lavalder er netop lavet for at beskytte børn, som ikke altid selv kan overskue konsekvensen af de handlinger de tager del i. I dit tilfælde lyder det som om, du egentlig nød det I havde sammen.
Erfaringen viser desværre bare at det ikke nødvendigvis betyder at man ikke kan "tage skade". Og derfor ønsker man med loven at beskytte børn og unge, mod fysiske og psykiske skader. Både dem der kan opstå umiddelbart i forbindelse med et overgreb, og dem der kan opstå på længere sigt.

Jeg kan ikke sige dig om der er en sammenhæng. Jeg kan kun bekræfte dig i, at der godt kunne være noget om snakken. Særligt når du selv har overvejet om der er en sammenhæng.
Jeg vil anbefale dig at kontakte Kvisten, og undersøge den her tanke lidt mere. Kvisten er et tilbud til voksne der tidligere har været udsat for seksuelle overgreb, og du kan starte ud med at ringe til dem. Du kan ringe anonymt om tirsdagen kl. 17-20. Du kan se mere om Kvisten og finde deres nummer i bunden af siden her

Når jeg læser dig spørgsmål, kan jeg ikke læse mig til, om du tænker din aseksualitet som et problem? Det behøver det selvfølgelig ikke at være.
Men siden du har valgt at skrive her i brevkassen, må det alligevel være noget der fylder hos dig på en eller anden måde? I mange forhold er sex en væsentlig del af den måde man kan vise omsorg, nærhed og kærlighed for hinanden. Derfor giver det måske også meget god mening at undersøge det her lidt nærmere.
Om der er en sammenhæng, og om det i så fald er noget du kan få hjælp til at ændre på.

Jeg håber du fortsat vil være lidt nysgerrig på det her, og vil fortsætte med at finde ud af hvilken betydning de her overgreb har haft for dig...og lige så vigtigt, hvordan du kommer videre her fra.

Mange hilsner
Niels-Christian