Skuffet og ked af det

brevkassespørgsmål

Skuffet og ked af det

Min veninde er taget på ferie i 14 dage. Jeg står i noget MEGET svært i mit liv og jeg har det rigtig svært. Jeg har ingen familie. Det ved min veninde godt. Hun sagde, at jeg gerne måtte skrive på Facebook. Det har jeg gjort og skrevet, at jeg har det meget skidt. Hun har kun sendt én kort besked retur. Få linjer- Og intet om, at jeg har det skidt.

Jeg føler ret tit, at det er mig der giver til vores relation. Spiser vi sammen, er det altid mig der tilbyder at bringe mad, brød, slik eller andet. Jeg føler ikke, at det er en jævnbyrdig relation, fordi jeg føler, at hun sådan melder meget tilbage, om jeg er god nok, og reagerer naturligt og forventet. Jeg går til psykolog og det ved hun, Jeg har haft det svært i min barndom. Det ved hun. Men hver gang vi er sammen, så giver hun tilbagemelding på min adfærd. Fx kan hun sige: "Det er flot eller "du var for meget optaget af xx". Det er i mine øjne at sætte "værdi" på, om jeg reagerer, som hun vil have. Jeg har længe følt, at jeg er nød til at "vise" at jeg fx ikke er voldelig ( mine forældre slog mig) og at jeg er stille og rolig og har empati for andre. Jeg er ved at opdage, hvad hendes "vurderinger" gør ved mig. Jeg har søgt at sige, at jeg ikke vil tale så meget om fortiden, det føler jeg ikke hun respekterer. Når jeg græder, for det gør jeg sommetider når vi taler om min opvækst, så trøster hun mig ikke men sidder bare og ser på mig.

Jeg er meget i tvivl om det jeg føler, mener og tænker er ok. Det er bla en "skade" jeg har fra min opvækst. Og hun har flere gange sagt "nej" når jeg har sagt, at hun gjorde mig ked af noget. Så er det tværtimod mig og min adfærd der var "for meget" og så oplever jeg, at hun "bruger" min fortid mod mig og fx siger: "Kan du se, der misforstod du mig". Men det føler jeg ikke at jeg gør-

En del af mig er ved at miste min selvrespekt ved at blive i "venskabet".

Og nu hvor jeg er i en stor krise og jeg kan se, at hun er på FB flere gange om sagen og ikke bare kort skriver "hej" eller sådan, så blusser ovenstående tanker op.

Jeg vil gerne påpege, at jeg IKKe mener, at det skal være "noget for noget" i et venskab- og at jeg ikke går op i, hvem der betaler dit og dat.

Men jeg går op i, at jeg ikke føler hun værdsætter den tillid jeg viser hende, ved at fortælle om min fortid. Og at hun bruger det mod mig.

Jeg savner hende og forstår at hun er på ferie, aktiv ferie og derfor er optaget-men jeg føler, at hun viser, at jeg ikke er vigtig for hende.

Hvad synes I? Jeg er bange for, at jeg en dag ikke forbliver sød, venlig og rolig men lader "dampen" slippe ud så jeg måske siger min ærlige mening.

Hun er meget troende, så hun mener jo, at hvis hun afslutter vores relation, så er det fordi Gud siger hun skal- Og det bruger hun også mod mig, føler jeg!

Svar:

Kære dig,

Først vil jeg gerne rose dig for at være DIG. Jeg kan høre at du er en følsom pige, du reflekterer over dig selv og du har hjertet på det rette sted. Du investerer i jeres venskab fordi det betyder meget for dig, og du gør dig tanker om dine egne handlinger. Du lægger ikke bare alt over på din veninde, men forsøger også at kigge indad. Det du føler og mærker er din virkelighed, og jeg synes faktisk det lyder som om du har en god intuition - du har en mavefornemmelse, som jeg tror du skal lytte til. Det er klart at når man har haft en opvækst som dig med forældre, der har slået og man har fået en grundlæggende følelse af ikke at føle sig god nok, så kan man risikere at man i nogle situationer handler uhensigtsmæssigt fordi man simpelten har følelserne så meget ude på tøjet, at man kan have svært ved at slå koldt vandt blodet. Man kan komme til at overreagere, hvilket også er helt ok. Det synes jeg dog ikke det lyder som om du gør i dette tilfælde med din veninde. Du skriver selv at du ikke føler i er jævnbyrdige, og det er virkelig ikke en rar følelse at have i et venskab. I et venskab skal der helst være en balance. Det kan selvfølgelig være hårdt for din veninde at opleve du har det så svært, men det ville være meget bedre, hvis hun kunne sige det til dig på en kærlig måde, at det er svært for hende at se og at hun i en periode måske er nødt til at trække sig lidt. Ikke fordi hun ikke holder af dig, men fordi det er svært. I stedet lyder det som om hun trækker sig en smule og prøver at hjælpe dig ved at give respons på dine reaktioner, som når hun f.eks. siger "det er flot". Når du så fortæller hende at det hun siger gør dig ked af det, så afviser hun og lægger den over på dig, som om at det er dig, der noget galt med. Det kan da godt være du nogle gange overreagerer uden at du selv synes det, men uanset hvad, så er i to i det venskab, og hun er også nødt til at kigge indad, hvis det skal fungere. Spørgsmålet er dog om hun kan og vil det. Det lyder som om at hun føler hun har fint styr på tingene og ikke har et behov for at snakke om hun kunne gøre noget anderledes. Og det er her jeg synes du skal passe på dig selv og lytte til din mavefornemmelse. Du fortæller at hun er troende og at hvis hun afslutter jeres venskab, så er det fordi gud vil det. Jeg kan godt forstå at det gør rigtig ondt på dig at jeres relation er på denne måde når du faktisk gerne vil jeres venskab og lige nu går og savner hende. Du har det svært i forvejen, og det gør rigtig ondt at miste en veninde, eller føle at man er ved at miste en veninde. Jeg tænker dog, at det gør ligeså ondt for dig at være i denne relation, hvor du investerer så meget af dig selv og åbner sådan op, men uden at få det igen som du har brug for. Selvom det er sindssygt hårdt, så kommer vi flere gange i livet ud for at miste personer, vi holder af. Bl.a. venner. Det kan være venskaber, som glider ud af sig selv, men det kan også være venskaber, som vi er nødt til at stoppe fordi relationen gør mere ondt end godt. Du skriver selv at du føler du er ved at miste selvrespekten i jeres relation, og det er ikke et godt tegn. Det er et tegn på at du skal sige fra, og det kan jeg læse at du også selv ved. Du kan selv mærke at det ikke er som det skal være og at du er nødt til at gøre noget, så du ikke mister dig selv i dette. Du er så refekteret omkring dig selv, du har en god mavefornemmelse og du er igang med et godt stykke arbejde for at komme ud på den anden side. Hold fast i det uanset, hvor svært det er. Den vej hen til noget bedre, kan inkludere at du skal tage en pause fra din veninde. Hvis du har lyst, tænker jeg at du kan tage en snak med hende når hun er kommet hjem fra ferie. Du skriver at du er bange for at "dampen" slipper ud - her vil jeg sige: lad den slippe ud!Du får ikke noget ud af at fortætte med at være så sød. Man kan sagtens melde ærligt ud uden at blive grov, og det vil jeg råde dig til at gøre. Hvis din veninde reagerer med at lægge tingene over på dig igen og fratage sig noget som helst ansvar, så synes jeg det er på tide at du tager den pause fra hende. Tænk på dig selv, og vær god mod dig selv - det fortjener du.

Jeg håber mit indspark kunne bruges, og at du passer godt på dig selv. Jeg sender alle de bedste tanker din vej!

Kærlig hilsen

Charlotte