Noget galt?

brevkassespørgsmål

Noget galt?

brevkassespørgsmål af
M
16 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

hej cyberhus

har en dejlig kæreste, som jeg har været sammen med næsten 2 år og vi har tit sex (jeg er på p-piller, så vi bruger ikke kondom) De sidste par måneder har det været som om han bare har presset sig op i mig uden jeg har været våd og det har gjort ret ondt. smerten forsvinder så snart han er inde, men det gør ondt efter. Jeg har sagt det til ham, men nu er det som om jeg SLET ikke kan blive ordenligt våd uanset hvor meget forspil vi har, vi ligger normalt og kysser og han giver mig finger og slikker mig i en time, men det er som om jeg ikke bliver rigtigt våd 'indeni' kun sådan overfladisk omkring skeden. Jeg har bare lært at leve med det, fordi det som sagt er rigtig dejligt når han først er inde. hans pik bliver normalt lidt rød efter og jeg fortæller ham at det sker fordi jeg føles tør og stram og han foreslår vi går til lægen?? ingen af os har været sammen med andre ubeskyttet før og er aldrig blevet testet positivt for nogle sygdomme. Er det normalt og hvad kan man gøre??

Svar: 

Kære dig,

Jeg kan godt forstå at dette er frustrerende for både dig og din kæreste når I gerne bare vil kunne nyde hinanden. Jeg kan læse at du har lysten når I er igang, det er jo dejligt. Men det er ikke rart når det skal gøre ondt for at komme igang, og sådan skal det helst heller ikke være. Det første jeg tænkte, var om du har haft meget at tænke på. Det er nemlig sådan for piger især, at har de nogle bekymringer eller bare meget at tænke på i en periode, så kan det blokere for lysten. Lysten kan godt være der som sådan, at man i tankerne gerne vil have sex, men kroppen siger fra - det vil lige præcis, som i dit tilfælde, vise sig ved at man ikke bliver våd. Så jeg tænker at det første du skal gøre, er lige at mærke efter, hvordan du egentlig har det, og hvor dine tanker er. Dernæst vil jeg sige at jo flere gange du har denne oplevelse, hvor det gør ondt og jo mere i prøver med et langt forspil, jo mere pres kan der komme på dig. Du kan hurtigt komme til at føle dig presset til at skulle blive våd, og her er vores kroppe så smarte, at de siger fra, hvis presset bliver for stort. Så bliver det i stedet en ond spiral man kommer i, hvor man prøver og prøver, men det bliver værre og værre. Jeg synes du først og fremmest skal kigge indad - lige se på om, der er noget, der fylder hos dig for tiden. Er der noget du er ked af eller har du travlt. Derefter tænker jeg det kan være en god idé at snakke med din kæreste om at det med at I prøver sådan, at det faktisk kan gå hen og virke modsat. Se om i begge kan nå frem til at tænke "sker det, så sker det - sker det ikke, så sker det ikke". En mere afsplappet holdning til det, vil kunne hjælpe. Det kan også være at i nogle gange bare skal putte og holde om hinanden uden at det skal føre videre til sex. Det vil også gøre at du føler dig tryg og ved at din kæreste er der selvom det lige for tiden ikke altid lykkes så godt med sex-delen. 

Hvis du/I har prøvet disse ting, og det ikke hjælper, så tænker jeg to ting - det ene er glidecreme, som kan være rigtig fint at bruge. Der kan også nemt ske det at når I bruger glidecreme, at presset pludselig forsvinder og du kan blive våd af dig selv igen. Den anden og sidste ting, er et besøg hos lægen. Jeg synes dog ikke det lyder som om, der er noget galt, men er der intet af det andet, som hjælper, så kan man altid få et tjek ved lægen. 

Jeg ønsker alt det bedste til dig og din kæreste.

 

De bedste hilsener

Charlotte

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program