Min bror er ikke almindelig

brevkassespørgsmål

Min bror er ikke almindelig

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 6 år 8 måneder siden

Min bror har spurgt, om han må se mig nøgen.

Mine forældre siger ikke noget.

Jeg er bange for at gå i bad, for han lurer på mig!

hvad skal jeg gøre?

Svar: 

Kære dig,

Jeg kan høre at du føler din grænse bliver overskredet, og det kan jeg godt forstå. Du er 16 år, på vej til at blive voksen og din krop er altså din krop. Desuden er det et sundt tegn at du mærker grænsen i forhold til at være nøgen overfor din bror - for det er ikke meningen at man som søskende skal rende og se hinanden nøgne. Mindre børn kan have en nysgerrighed på kroppen, og man kan opleve små børn udforske hinanden lidt, men det er ikke der du er med din bror. Så det er vigtigt du holder fast i dig selv og ikke giver efter for dn brors ønske.

Jeg tænker, hvor meget du mon har snakket med dine forældre? Jeg synes i hvert fald du skal prøve igen og være meget tydelig når du fortæller, hvordan du har det. For det fylder hos dig, og det er ikke okay at dine forældre lader som ingenting. Jeg går ud fra at du også har fortalt din bror at du ikke har lyst til at han skal se dig nøgen, og det skal du holde fast i. Du kunne også tage en snak med din bror, men jeg fornemmer at han ikke lytter til dig, så under alle omstændigheder skulle dine forældre gerne træde til. Hvis du nu får en snak med dine forældre, og de stadig ikke tager dig alvorligt, så synes jeg du skal få snakket med en anden voksen, som du føler dig tryg ved. En lærer, et andet familemedlem eller, hvem du føler du kan snakke med.

Jeg håber mit svar hjælper dig på vej. Husk du også altid er velkommen i vores chat, hvor der sidder rådgivere klar til at hjælpe.

Alt det bedste til dig.

 

Kærlig hilsen

Charlotte

Charlottes billede
Charlotte fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program