Blodansamlinger

brevkassespørgsmål

Blodansamlinger

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 9 måneder siden

... Hej. Jeg er rigtig ked af noget. Min hud omkring min hage er blevet noget anderledes på det sidste. Jeg får en slags "bumser"/knopper. (Der er væske inden i). Jeg ved godt det er dumt at trykke dem... men det gør alså. Jeg trykker væske ud og jeg får en slags blodansamlinger, som naturligvis er mørke røde/blå. Det går mig meget på fordi jeg altid har haft flot hud. Det startede omkring starten i maj. Der fik jeg ok mange på samme tid. Jeg rykkede dem og der kom blodansamling. De er meeeeeeeget langsomt på vej væk. Jeg er meget aktiv og laver sport hverdag. (Teamgym også har jeg min egen pony). Mine spørgsmål er så: 1. Hvordan kan det være det er kommet så pludseligt? 2. Hvordan får man blodansamlinger hurtigere væk? Alså isterninger fx. Vi snakker om fire "pletter" 3 af dem er på vej væk og en kom i går (og er meget tydelig) Jeg håber i vil hjælpe mig. Det går mig meget på selvom det er en lille ting. Knus mig

Svar: 

Hej Du

knopperne, som du beskriver, vil jeg tro skyldes puberteten, hvor hormonerne ændrer sig hos både drenge og piger. Det er ikke unormalt i teenage-alderen og det kan sagtens komme ret pludseligt. Når du ikke har flere knopper end du har, så vil jeg anbefale dig at lade dem være, da de godt kan gå i sig selv igen. Som du selv er inde på, så bør man ikke rive, trykke og kradse i dem, da det skaber yderligere irritation i huden og noge gange blodansamlinger. De forsvinder af sig selv ved at kroppens eget systemet langsomt nedbryder blodansamlingeren og fjerner dem. Det tager dog noget tid og desværre er der ikke noget man selv kan gøre for at det til at gå hurtigere - hverken isterninger eller andet hjælper. 

Med hensyn til knopperne, så kan de komme og gå fra tid til anden og når du ikke har haft længere tid, er det svært at sige hvordan det vil udvikle sig. Hvis det ikke går i ro af sig selv henover sommeren, kan din egen læge se på og vurdere, om der kan gøres noget.

Håber svaret kan hjælpe dig. Venlig hilsen Jens-Christian

Jens-Christians billede
Jens Christian har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program