Jeg har taget på

brevkassespørgsmål

Jeg har taget på

brevkassespørgsmål af
anonym
18 år
Oprettet 6 år 10 måneder siden

hej brevkasse

mit problem er at jeg har taget virkelig meget på her på det sidste. Jeg buler ud på hofterne og mine inderlår klisterer nærmest fast og så har jeg fået nogen tykke kinder synes jeg. Jeg vil virkelig gerne tabe mig lidt. Jeg er sådan en der tager meget let på og så er jeg en kæmpe sukkergris. Jeg kan stort set ikke holde mig fra noget der er sødt. Jeg spiser nærmest noget hver dag der er sødt. Jeg bor for mig selv så jeg er heller ikke så god til at spise så mange grøntsager. Jeg spiser tit slik og og jeg er også dårlig til at sige nej til søde sager. Og jeg går heller ikke til noget sport for det har jeg ikke råd til at betale når jeg har egen lejlighed. Så ved ikke hvad jeg kan gøre for at tabe mig??

Svar: 

Kære du!

 Tusind tak fordi du skriver ind til os. Vi kan vidst godt blive enige om at enhver kvindes værste mareridt er at tage på og det kan være rigtig svært at ofre kagerne og slikket for at tabe de ekstra kilo. Der er mange måder at tabe sig på og måden man vil gøre det på er meget individuelt og det er forskelligt fra krop til krop om man overhovedet taber sig på diverse kure.

Du lyder som en sund og fornuftig kvinde, og det er et stort skridt i sig selv at indse at man måske får for meget sukker og at der er plads til at ændre på éns kostvaner. Som sagt er det helt okay at spise slik og forkæle sig selv men det kan være svært at stoppe når det har taget overhånd. Som udgangspunkt kan du istedet for at skære ned på alt sukker, starte med at skære ned lidt ad gangen så hvis man fx spiser 10 stk vingummier på én dag kan man skære ned til 5 eller hvis man drikker én cola hver dag kan man sige man får én cola hver anden dag. Hvis du vil længere end det kan du vælge at spise nogenlunde sundt i hverdagen og så give lidt mere frirum i weekenden. På internettet findes der desuden rigtig mange alternative opskrifter på sunde snacks som kan erstatte éns sukkerbehov hvor man udnytter frugter og grøntsager til at lave lækre ting - og det behøver ikke koste særlig meget. En god huskeregel for at undgå sukker ved indkøb er at man skal passe på med at gå ud og handle på sulten mave, da sukkeret vil friste endnu mere ;-)

Motion er ligeså vigtig som sunde kostvaner for at tabe sig. Igen er motion meget individuel fra krop til krop og hvad man lige kan holde til. Det vigtigste er at man er aktiv og her behøver man ikke gå i fitness for at skulle være aktiv. Du kan sagtens gå nogle ture et par gange om ugen eller cykle i skole/på arbejde. Hvis du tager bussen kan du hoppe af et stoppested før og gå hjem osv. Der er et hav af muligheder for at få noget motion ind i hverdagen og her er det op til dig at finde ud af hvad du kan lide at lave og hvad du kan få presset ind - det behøver ikke være fitness ;-)

Jeg håber du har fået nogle fifs der kan give dig et lille venligt skub på vejen mod at tabe dig. Som du nok godt ved er sund og varieret kost og motion vigtig ikke kun for vægten men også for psyken men der skal også være plads til at forkæle sig selv engang imellem ;)

Hav det rigtig godt!

Venlig hilsen

Chrishanthi 

 

Chrishanthi har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program